Mendoza: "Tømmermænd er virkelig spild af tid, når man har en baby"

Jeg blev introduceret til festmiljøer allerede som 12-årig. Det var en del af min barndom at sove i backstagelokaler.

Min far tog mig med mange mærkelige steder, fordi han var glad for fadøl, rom og cola og også lidt til næsen.

Ud af mange bogreceptioner, som jeg var med til, var der én med Henrik List på Dollhouse på Istedgade.

Det kan måske virke lidt uglamourøst at komme til bogreception på en stripklub, men for en 12-årig virker det meget eksklusivt, når man ser Jokeren, Master Fatman og alle mulige andre kendisser.

På min folkeskole var jeg én ud af tre, der så anderledes ud. Der var en gother, en slags punker med hanekam, og så var der mig.

Jeg havde kort hår, meget ødelagte jeans, iturevne strømpebukser på armene og tegnede altid ud over mig selv.

Ham punkeren fra 9. klasse syntes, at jeg var sød, og en dag spurgte han, om jeg ville med på date i Tivoli og derefter, om jeg ville med i Ungdomshuset.

Jeg vidste ikke, hvad det var dengang, så i mit hoved skulle vi hen og drikke sportscola og spille bordfodbold.

Jeg fik et kæmpe chok, da vi kom derhen. Det vrimlede med virkelig højtråbende, feststemte mennesker, og jeg havde aldrig set så mange alternativt udseende mennesker samlet på ét sted før.

Jeg havde købt nogle ananas-Breezers på vej derhen, fordi ham punkeren sagde, at man gerne måtte drikke, til min overraskelse. Så sad jeg der ved bålet og drak Breezers, mens jeg røg med på en pibe med pot.

Pludselig begyndte det at snurre rundt, og jeg kan huske, jeg nærmest bare kastede mig bagover og følte jeg var i en rutsjebane.

Da jeg endelig kan rejse mig op, siger jeg til ham, at jeg gerne vil hjem, og jeg bliver sendt med en bus.

Jeg tror, han syntes, det var lidt pinligt, at han havde taget den her 12-årige med i Ungdomshuset, som overhovedet ikke kunne finde ud af at drikke Breezers og ryge pot.

Jeg syntes selv, det havde været den fedeste dag i mit liv! Jeg var helt oppe at køre over det.

Derefter begyndte jeg at komme alene i ungdomshuset. Jeg brugte næsten al min tid på at være der. Jeg havde brug for at have et sted, hvor jeg følte, at jeg kunne gøre, hvad jeg ville.

Det eskalerede selvfølgelig lidt, men der var heller ikke nogen til at stoppe mig fra det.

Det havde mere med min baggrund og min alkoholikerfar at gøre end med Ungdomshuset, men det var starten på, at festen tog overhånd for mig.

Det blev en livsstil for mig at feste og har blødt ud i alt, hvad jeg har lavet. Jeg ventede altid på den næste fest.

Jeg har også altid lidt af social angst, og derfor har jeg haft svært ved at være sammen med mennesker uden at være beruset.

Få år efter blev jeg spottet af dj’en Kjeld Tolstrup, som fandt mig på MySpace.

Han var en skøn person, som altid hjalp unge mennesker med potentiale med at komme ind i bylivet og få de rigtige kontakter. Jeg sagde, jeg var 17 år, men jeg var kun 14.

Så jeg blev inviteret med til bl.a. en Costume-fest i Politikens hal, som var sådan en warehouse-fest med mannequiner hængende ned fra loftet, smarte mennesker, modeller og fri bar.

Der gik jeg fra at være lidt slum til lidt mere jetset. Min største drøm var at være clubkid.

Jeg var kæmpe fan af filmen Party Monster og syntes, det var så sejt, at man kunne dedikere hele sit liv til at feste.

I dag handler det ikke længere om at feste for mig. Jeg har en baby på ni måneder, så nytårsaften bliver f.eks. med baby på armen og meget lidt alkohol.

Jeg blev mor for første gang som 16-årig, men den første gang var jeg deltidsmor, og det har været en afgørende forskel.

I dag er jeg gået fra at have et ungdomssind til at have et voksent sind meget hurtigt. Det virker fuldstændig uoverskueligt for mig at drikke i dag. Tømmermænd er virkelig spild af tid, når man har en baby.

Vi har samlet Katinka, Mendoza, Rosa Lux og Maria Bramsens yndlingssange på nedenstående nytårsplayliste.

Lad festen begynde!