Selvudvikling
1. oktober 2012

Musikken til dit hjerte!

Det kan godt være, du ikke kender dem, men de har været en del af den danske musikbranche i mange år. Hver for sig. Nu har de – heldigvis – slået sig sammen, og det er forhåbentlig ikke sidste gang, de deler deres sange med os. For dét gør de godt!
Af: Lonnie Kjer
https://imgix.femina.dk/media/billeder/2012/september/illeborgprim.jpg

foto: All Over

Man skal passe på med at sætte Laura Illeborg og Channe Nussbaums album på, hvis man i forvejen er i det melankolske hjørne. For dét virker. På den virkelig gode - og hårde - måde, hvor musikken møder poesien og går direkte i hjertet og maven på dig. Du kastes ind midt i længsel, afsavn, ensomhed og vemod ... der, hvor ordene kravler ind i kroppen og sætter sig fast, og man føler, man selv har skrevet sangene - eller at sangene, som minimum, er skrevet om dig.

Det' okay at tude …
Det er de ikke. De 13 sange er skrevet af og om Illeborg & Nussbaum selv. Om at miste, om at blive forladt af kærligheden - og endda kunne forstå det. Om længslen efter at 'lægge fra og blive ved - leve af champagne og kærlighed,' og om at det er 'Okay at tude.' Og dét kan mærkes. Selv en gåtur ad 'Frederiksberg Allé' gør ondt. Med toner og ord i smertelig melankoli og eftertænksomhed. Av, av. Og med vilje, åbenbart.
"Jamen, det er også meningen, det gerne må gøre lidt ondt" fortæller Laura Illeborg.
"Det er slet ikke dårligt at være jamrende, og det er noget, Channe og jeg virkelig har til fælles. Vi skriger af grin - og så jamrer vi … ja, vi dyrker det nærmest," griner hun i telefonen.

Musikalske åndehuller
Bliv endelig ved med det. For gud, hvor er det befriende fedt at høre to voksne, talentfulde kvinder sprøjte deres talentfulde jammer - og alt det andet - lige i hovedet på os.Det er ikke perfekt. På den der autotunede, voldproducerede facon. For det har de selvfølgelig valgt, det ikke skal være. Og det er - også - det, der er så smukt. Det er Klezmer, der møder visen, der møder ... noget helt tredje. Og det er rigtige sange fra rigtige mennesker - og om vigtige ting. Sange, der kan stå helt alene og nøgne og virke mindst lige så stærke, som de gør på albummet. Sådan er det jo med ting, der stikker lidt dybere, og hvor der faktisk er noget inde i ballonen. Og dét er der i høj grad hos de damer Illeborg & Nussbaum, som fortjener at blive lyttet til. Som et lille, nødvendigt musikalsk åndehul, man kan lade sig omslutte af. Helt uden tjek på tendenser og kommercielle krammere. Og ret så voksent.

Voksen vemodighed
Og Illeborg&Nussbaum er da også to voksne kvinder, der har passeret de fire årtier. Og eftertænksomheden og vemodet er ikke blevet mindre med alderen.
"Det er jo nu, man tænker over, at noget er forbi, at noget aldrig bliver til noget, og at det hele slutter en dag. Det er da en vemodig fornemmelse. Men der er også en styrke, man ikke har, når man er i tyverne, f.eks. Der er en substans og en større sorg, men også en glæde, der stikker dybere, end den gjorde engang.
"Elskede, elsk mig som før, jeg er trods alt ikke fyrre endnu…," skriver Illeborg, lige inden hun selv rundede hjørnet. Men selvom sidste salgsdato for ungdoms-klub-hittet og de mest friske musikvideoer er overskredet i, fejler holdbarheden absolut ingenting.Tværtimod.

Elektriske tog og sange om sorgen …
Og det er ikke, fordi de to musikere ikke har haft drømmen om det store, kommercielle gennembrud. Det har de naturligvis. Men mens Nussbaum lever af at spille Kletzmer-musik verden rundt og har musikken som levevej, står dagligdagen for Laura Illeborgs vedkommende også på et vaskeægte og helt almindelig job som sygeplejer.
"Men i musikken har jeg som en fisk i vandet. Musikken er mit elektriske tog i kælderen, og det er en stor befrielse ikke at sætte sig selv på spil på samme måde længere … klarer du den nu med dette album, eller gør du ikke," fortæller Illeborg, der - som Nussbaum - har flere albums og en lang karriere bag sig. Og nu har hun altså slået de musikalske pjalter sammen med veninden og kollegaen Nussbaum.
Sidstnævnte mistede sin mor under tilblivelsen af albummet, og det om hende, sangen 'Mistet' er skrevet.
"Livet bliver ikke nemmere, men fuck det .. jo ældre vi bliver, jo tættere kommer manden med leeen .. lad os da i himlens navn synge om dét, der er vedkommende ..."
Dét gør Illeborg&Nussbaum. Og tak for dét!

Læs også