Renée: Børn har også krav på personlig frihed

Måske er det bare mig, men jeg ser alle steder små tegn på, at den personlige frihed er under angreb som aldrig før. Lige netop det giver mig en uendelig lyst til at være på tværs. Kampen føres blandt andet gennem børnene, som der lovgives om som aldrig før. Tag bare indførelsen af heldagsskolen. Der er sikkert fine ting i den idé, men faktum er, at den inddrager børns frihed og fritid på en måde, som er absolut foruroligende. Efter en otte timer lang skoledag skal der være tid til familien, lidt lektier, aftensmad, og så er der ikke plads til for eksempel fritidsinteresser – eller overser jeg noget her? Hvis man som forældre har den holdning, at børns fritid – og at frihed IKKE er at være under overvågning af voksne HELE døgnet – er en menneskeret, samt at børn allerede er så gennem-institutionaliserede, at det minder om Østtyskland, før muren faldt (hvilket jeg for eksempel drister mig til at mene), så kan vi hermed konstatere, at sådan en holdning ingen gang på Jorden har. Jeg kan mene, hvad jeg vil – havde jeg haft børn i den skolepligtige alder i dag, så var deres fritid nu inddraget ved lov. LÆS OGSÅ: Renées klumme i sidste uge: Livet gøres op i indtægter og udgifter Og hvis det går, som de politiske vinde blæser, så skal de kære små nu også tvinges til at gå i både vuggestue og børnehave. Retfærdigvis skal siges, at dette forslag stammer fra et velment ønske om at få tosprogede elever bedre integreret. Men ærlig talt bliver der skudt med spredehagl her, og går forslaget igennem, skal enhver Karla eller Johan tvinges ud i institutionslivet, fra de kan kravle. Og ja, det kan lyde mærkeligt anno 2014 at sige, at man ikke går ind for vuggestuer, og jeg ved da heller ikke, om jeg har den holdning som sådan, men helt sikkert er det, at jeg f..... fløjteme vil have lov til at bestemme over mine børn selv. Jeg kan jo sagtens se fornuften i skolepligt, og at man ikke må slå eller gøre børn ondt, og selvfølgelig skal der gribes ind, hvis der er børn, der lider overlast, så absolut! MEN – der må bare være grænser for, hvad politikere skal blande sig i, når det angår personlige valg, frihed og holdninger. Efter min mening har vi helt enkelt institutionaliseret børn nok, som det er, tak, og stop så! Det må da stoppe et sted, eller er det bare mig, der bliver følsom omkring det med den personlige frihed? Som by the way vel også må være noget, børn har krav på? Eller er vi i disse Egelund’ske PISA-tider helt holdt op med det dér med den personlige frihed? Ja, jeg spørger bare! Kærlig hilsen Renée LÆS OGSÅ: Er folkeopdragelsen gået for vidt?