Renée: Dem der tjener mest, er dem, der er fedest?

Nu vil de så i gang med at reformere gymnasierne, igen, siger Lars Løkke på TV, mens jeg smører madpakke og drikker morgenkaffe. Adgangskravene for at komme på gymnasiet skal nu mindst være karakteren 4 i dansk og matematik i folkeskolen. Og hold nu k..., hvor bliver man træt ved tanken om, at folkeskolen og ungdomsuddannelserne nu igen skal stå for skud gennem en hel valgkamp. Hver gang de skal vælges på ny derinde på Christiansborg, skal uddannelsessystemet reformeres. Deres idéfattigdom kan indimellem gøre mig helt desperat. Den måde, man bare slynger et tal over disken på – at nu skal alle have tallet 4 for at komme i gymnasiet – og så har vi reformeret. Hvorfor er der ingen, der italesætter det, som er virkelig interessant omkring tallet 4? Nemlig at vi overhovedet skal sætte tal på børn og unge på den måde, vi gør. Ikke på grund af selve 4-tallet, men fordi tallet fortæller det unge menneske alt om, hvad vi synes om dem – dem, der får under 4, er bare ikke så fede, vel? LÆS OGSÅ: Renées klumme i sidste uge: Hvorfor blander vi os i andres forældreadfærd? Vi kan argumentere herfra og til evigheden for, at dem, der får under 4, selvfølgelig er lige så gode borgere. Men der er jo ingen, der er så dumme, at de ikke godt ved, at den måde, vi prissætter og værdisætter på i vores samfund, alt sammen handler om penge. Og den måde, vores penge og lønsystem er bygget op på, er sådan, at dem, der kommer i gymnasiet får adgang til de højere læreanstalter og dermed højere lønninger, mens dem, der ikke kommer i gymnasiet, ofte ligger med de lave lønninger. Lige dér, i selve det system, hvor vi har prissat en SOSU-medarbejder, en læge eller en ufaglært fabriksarbejder, ligger hele problemet. Vi kan sige nok så mange gange, at alle de nævnte kategorier er lige meget værd, men børn helt ned til fem år ved godt, at dem, der får flest penge for deres arbejde, er dem, der er de fedeste. Jeg undrer mig virkelig over, at nogen kan undre sig over, at de fleste unge mennesker forsøger at komme i gymnasiet, uanset om det er deres naturlige habitat eller ej ... Og det forvirrer mig undertiden, at vi alle som én, kontinuerligt og uden de store kvababbelser, accepterer de inddelinger og værdisætninger, der eksisterer. Og når så tallet 4 bliver slynget over disken, ja, så er det jo bare tallet 4, vi forholder os til – og ikke alle de tusindvis af unge mennesker, der ikke er gode til matematik og alene af den ene grund med ét slag bliver degraderet til en lønningspose, der bare ikke er helt så fed. Kærlig hilsen Renée