Liv
13. december 2024

Sofie Østergaard støtter sin mand i nyt karrierevalg

Sofie Østergaard er strøget til tasterne, efter hendes mand Sebastian Richelsen har truffet en stor beslutning.
Af: Pelle Rigtrup
Sofie Østergaard

Foto: Hanne Juul

Sofie Østergaard har i mange år haft stor succes med diverse værtsroller på DR, hvor hun blandt andet har lavet "Hammerslag", "Versus" samt en række programmer til børn og unge.

Hun er dog ikke den eneste i privaten, som er et kendt ansigt.

Hendes mand er nemlig journalist og tv-vært Sebastian Richelsen, der blandt andet er kendt for true crime-serien "I sindet på en forbryder".

https://imgix.femina.dk/2024-12-11/20220701-DM-Roskilde-Festival-2022-0197.jpg

Foto: Dan Mariegaard

True crime-genren har generelt fyldt meget i Sebastian Richelsens arbejdsliv de seneste år, hvilket giver god mening, da han har en fortid i politiet.

Men nu har han truffet en stor beslutning.

Siden starten af 2018 har han sammen med komikeren Anders Grau lavet podcasten "Myrdet af Richelsen & Grau", hvor de stiller skarpt på forskellige seriemordere.

Men de to har nu efter otte sæsoner valgt at tage livet af den populære podcast. Det skriver de i et opslag på Instagram.

Og den store nyhed er naturligvis ikke gået ubemærket hen hos Sofie Østergaard.

Hun har således kommenteret opslaget med et sort hjerte, mens hun i en selvstændig story skriver "Farvel fra drengene" efterfulgt af to hænder, der former et hjerte.

Denne artikel blev først bragt hos billedbladet.dk, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.