Liv
30. december 2024

Troede hun var single, men pludselig stod hun i den hvide kjole: Her er de kendtes bryllupper i 2024

Blandt andre Andreas Bo Pedersen og Katrine Wadil fejrede deres kærlighed med en luksuriøs vielse i Tivoli, mens Michèle Bellaiche overraskede alle med et hemmeligt bryllup i august.
Af: Tanja Larsen
Michèle Bellaiche og Andreas Mathew

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

2024 har i den grad stået i kærlighedens tegn for en række danske kendte, der hver især har sagt ”ja” til deres store kærlighed.

Fra eventyrlige bryllupper i Tivoli til eksklusive fester og intime vielser på rådhuse og kirker rundt omkring i landet – og endda i Saint Tropez – har året budt på mindeværdige kærlighedsfester, der spænder fra det overdådige til det overraskende.

Andreas Bo Pedersen og Katrine Wadil

En smuk efterårsdag i oktober blev komikeren Andreas Bo Pedersen og kæresten Katrine Wadil smedet sammen ved en vielse forestået af Køges borgmester Marie Stærke.

Det hele foregik på luksushotellet Nimb i Tivoli, hvor brudeparret havde inviteret de nærmeste til at være med til den store dag.

https://imgix.femina.dk/2024-12-30/20240808_LHL1912.jpg

Foto: Lars H. Laursen

Julie Holmgaard Christensen og Anders Kirk Johansen

Der var noget royal røgelse over brylluppet mellem godsejeren og LEGO-arvingen Anders Kirk Johansen og Julie Holmgaard Christensen, der blev gift en sommerdag i Holmens Kirke i København.

Han er venner med kongeparret, og flere af de prominente bryllupsgæster er også venner med kongeparret.

Efter vielsen drog brudeparret og deres gæster til Sølyst i Klampenborg, hvor den store kærlighedsfest skulle stå.

Men for at det ikke skulle være løgn, fortsatte brudeparret fejringen i Saint Tropez i dagene efter sammen med flere af bryllupsgæsterne.

https://imgix.femina.dk/2024-12-30/JA20240720x2090-1-%281%29.jpg

Foto: Jan Hammerstad

Jenna Albert og August Harson

Et ægte ”Vild med dans”-kærlighedseventyr kulminerede, da Jenna Bagge og Albert Harson blev ægtefolk på Københavns Rådhus 20. juli. De to mødte hinanden, da de sammen dansede sig til finalen på TV2’s underholdningsshow i 2020, og senere fik de deres første barn, en lille søn, William, der kom til verden 6. december.

https://imgix.femina.dk/2024-12-30/NU-skal-det-ikke-laengere-vaere-en-hemmelighedKaerligheden-kommer%2C.jpg

Foto: Alexandra Engell Photography

Michèle Bellaiche og Andreas Mathew

Det kom som et chok for de fleste, da TV 2-værten Michèle Bellaiche pludselig stod hvid brud i august. Faktisk var hun officielt single, men i al hemmelighed havde Andreas Mathew stjålet hendes hjerte.

"Kærligheden kommer, når man mindst venter det og en af de største fejl, man kan begå her i livet, er at tro, at vi har uendeligt med tid. Derfor har jeg simpelthen sagt JA til verdens smukkeste menneske," meddelte Bellaiche på Instagram.

Sara Lygum og Jonas Kromann-Larsen

Som vært på TV 2’s ”3 x Beliggenhed” ved Sara Lygum, at det hele handler om god beliggenhed, og derfor fejrede hun sin og manden Jonas Kromann-Larsens bryllupsdag i Odense – med vielse i Odense Domkirke og fest på havnen.

https://imgix.femina.dk/2024-12-30/20230611_LL21655.jpg.jpg

Foto: Lars H. Laursen

Joachim Andersen og Cecilie Porsdal

Endnu en fodboldforsvarer blev en gift mand kort før EM i sommer, nemlig Joachim Andersen, der på Frederiksberg Rådhus sagde ”ja” til sin Cecilie Porsdal.

Parret blev i oktober forældre for første gang, da deres lille søn kom til verden.

Morten Hjulmand og Emilie Nissen

Fodboldlandsholdets midtbanestjerne Morten Hjulmand, gjorde Emilie Nissen til fru Hjulmand ved et lille intimt bryllup tidligere i år.

Rikke Møller og Nicolai Sehested

Lykken lyste ud af den tidligere elitesvømmer Rikke Møller Pedersen, da hun gav sit ”ja” til sejleren Nicolai Sehested ved et smukt sommerbryllup i august.

Marianne Eihilt og Keld Ole Nielsen

"Det var den vildeste dag. Vi græder stadigvæk," sagde Marianne Eihilt, et par dage efter ”Vild med dans”-dommeren blev gift med sin store kærlighed, Keld Ole Nielsen, i Lystrup Kirke nord for Aarhus.

Da Marianne Eihilt lørdag den 6. juli stod brud, løb tårerne ned ad hendes kinder lige fra morgenstunden, og bruden kneb også en tåre, da hun gik op ad kirkegulvet til sommersangen ”Lyse Nætter”.

Efter den kirkelige vielse fortsatte brudeparret og deres gæster til Kaløvig Badehotel, hvor de holdt reception og middag med fest.

Stine Bjerre og Casper U. Mortensen

I to magiske døgn i juli fejrede sportsværten Stine Bjerre og håndboldspilleren Casper U. Mortensen deres store dag på Kragerup Gods på Sydvestsjælland.

Natasja Crone og Rasmus Tantholdt

I december 2023 blev TV 2-stjernerne Natasja Crone og Rasmus Tantholdt gift på rådhuset i Aarhus, men i sommer fejrede parret endelig kæmpe bryllupsfest på Christianshavn.

Andrea Heick Gadeberg og Robert Jensen Buhl

Ikke et øje var tørt, da skuespiller Andrea Heick Gadeberg og Robert Jensen Buhl, stod ved alteret og fik hinanden 10. august.

https://imgix.femina.dk/2024-12-30/20210919-234256-L-3604x5406ma.jpg

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Thue Ersted Rasmussen og Katrine Lynggaard

Skuespiller Thue Ersted Rasmussen, som bedst er kendt i rollen som lægen Christian Friis i TV2 Charlies ”Sygeplejeskolen”, sagde i juni ”ja” til kvinden i sit liv, Katrine Lynggaard. Brylluppet blev holdt som en festival for parrets venner og familie over tre dage på en spejderlejr i Jylland tilbage i juni måned.

Kasper Dolberg og Lærke Julie Dolberg

Landsholdsangriberen Kasper Dolberg og kæresten Lærke Julie Dolberg blev også ægtefolk i 2024.

”Jeg elsker dig forevigt skat”, skrev bruden på Instagram til det smukke billede.

Sammen har ægteparret tvillinger, der kom til verden i 2023.

Julie Christiansen og Benjamin Buza

Bryllupsklokkerne ringede i efteråret for skuespiller Julie Christiansen og balletdanser Benjamin Buza, der sammen har to børn.

Louise Gade Sig og Morten Bjerg Iversen

Det skulle bare have været en 40-års-fødselsdag, men den runde dag begyndte med en tur i kirken for DR’s populære vejrvært Louise Gade Sig og hendes udkårne, Morten Bjerg Iversen.

Efter 14 år sammen og tre børn sagde parret endelig ”ja” til hinanden i Aarhus i sommer.

Elvira Pitzner og Mortada Haddad

2024 har været fyldt med store livsbegivenheder for realitystjernen Elvira Pitzner og kæresten Mortada Haddad. I oktober blev de forældre til datteren Sophia, og inden familieforøgelsen giftede parret sig.

"Der har ikke været noget hemmeligt bryllup. Elvira og jeg er juridisk gift for at sikre os selv og vores datter," fortalte Mortada til SE og HØR i efteråret.

Samtidig afslørede han, at de planlægger en bryllupsfest næste år.

"Vi ser frem til at holde brylluppet med alle traditionerne til sommer, og forberedelserne er allerede i fuld gang. Vi glæder os utrolig meget!"

Andreas Christensen og Katrine Fogt Friis

Det danske herrelandsholds forsvarsfyrtårn, Andreas Christensen, fik i juni papirer på sin store kærlighed, Katrine Fogt Friis.

De blev også gift

Rapperen Gilli

Michelle Kristensen og Pernille Wass

Patricia Schumann og Rasmus Krogsgaard

Karsten Bach og Torben Pedersen

Ibi-Pippi og Tine Sommer

Anna-Kathrine Dybtved og Magnus

Dak og Andersen Anders G. Wichangoen

Martin Storgaard og Lucas Lohmann fra "Nybyggerne"

Line Kirsten Nikolajsen og Nicklas Søderberg Lundstrøm

Mads og Lena Gram Thomsen fra ”Årgang 20”

Barbara Bertelsen og Theis Bober

Nicoline Haugård Caspersen og Christian Caspersen

Mathilde Passer og Thomas Fritsche

Kim Astrup og Stine Hatland

Denne artikel blev først bragt hos SE og HØR, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også