Kvinde drop dit martyrium!
Er din vilje af jern udadtil?
Men føler du dig tom og værdiløs indadtil? … Du har forvandlet dig til en kvindelig martyr! Og det er IKKE til gavn for nogen … slet ikke dig selv!
Du åbner bildøren for at sætte dig på passagersædet ved siden af din mand. Han har allerede sat sig ind, startet bilen og er klar til at køre. Det første syn, der møder dig, er et lille bjerg af gammelt snotpapir, benzinkvitteringer og en tom plastikflaske, som ligger lige der på sædet, hvor du skal sidde med din pæne frakke. Helt reflektorisk og naivt tænker du: "Nå, det flytter min mand lige for mig," men ak nej, han sidder fuldstændig uberørt og kigger ud ad vinduet.
Martyrfølelsen er født!
Med et kropssprog og en vejrtrækning, der minder om det, du lærte til fødselsforberedelse, flytter du selv skraldet fra sædet, sætter dig og udtaler kommandoen "kør".
Din mand kigger lettere forundret på dig, men han siger ingenting. Du registrer hans momentane opmærksomhed og griber dig selv i at tænke: "Nå, han lægger dog mærke til, at jeg er frustreret, nu siger han nok "undskyld", hvorefter han spørger: "Huskede du vinen, skat?"
Er du en kvindelig martyr?
Kan du nikke genkendende til fem af ovenstående, har du måske brug for at få styrket dit selvværd.
Kan du genkende ovenstående situation, så kan du muligvis også genkende denne:
Din mand er netop kommet hjem fra arbejde. Du kom for en halv time siden og står nu i køkkenet for at pakke de madvarer ud, du netop har købt. "Hej skat," siger han, smider jakken og tasken og går hen og tænder for computeren - og dér bliver han.
"Har han ikke lige rejst sig fra dette udyr på sit arbejde," tænker du, men siger ikke noget, det har du gjort så mange gange før. Inden i tænker du: "Hvorfor i himlens navn er det altid mig, der skal sørge for, at alting bliver gjort." Hvad er det for et kvindeligt martyrium, du netop er havnet i? En momentan humørændring er opstået. Det ene øjeblik lever du det gode liv med din udvalgte, og det næste øjeblik er han verdens største egoist.
"Hvorfor er det aldrig ham, der tager initiativ til, at alt det praktiske arbejde bliver udført, og hvorfor giver han mig ikke den kærlighed og omsorg, som han da for pokker må kunne se, jeg trænger til?" Forsøget på at tørre din egen vrede og frustration af på din partner er et forsvar mod at føle din egen sårbarhed. Du har en ubeskrivelig trang til at mærke hans kærlighed og hjælpsomhed, men den kommer ikke. Du tror, det er den form for medicin, du behøver allermest for at blive kureret. Men medicinen virker desværre kun som symptombehandling. Den har ingen langtidsvirkende effekt.
Problemet er dit
Problemet er dit eget, og det stikker dybere end som så. Du er som så mange gange før bidt på krogen og har placeret dig selv i offereller anklagerrollen - uden at ønske det. Dit lave selvværd er blevet ramt, og du reagerer med vrede eller selvbebrejdelse.
Følelsen af uendelig sårbarhed og lavt selvværd er noget, de færreste kvinder bryder sig om at erkende. Ikke desto mindre lider en meget stor del af danske kvinder af et alt for lavt selvværd. Vi farer hellere i hovedet på manden som en anden bulldozer, eller bebrejder os selv, at vi endnu engang lod følelserne tage magten, frem for selv at tage magten med fornuften. Vi lider under en fornægtelse af et uopfyldt behov og giver alverden skyld for,at vi ikke slår til.
"Det handler om relationen forælderbarn," siger psykolog Lis Annet Christiansen.
"Det er allerede gået galt i de første leveår med behovsopfyldelsen hos barnet. Behovet for nærhed og intimitet. Barnets behov for tæthed er ikke blevet forstået rigtigt af forældrene. Måske har barnet skreget på 'pærer' og fået 'bananer' i stedet for - med andre ord har det fået selvtillidsopmærksomhed i stedet for selvværdsopmærksomhed. Barnet er blevet såret, og hvis såret ikke bliver helet op gennem barndommen, skaber det ubalance i voksenlivet.
Resultatet er, at vi som voksne enten bliver bange for tætheden, eller også ønsker vi den meget stærkt, og ingen af delene lykkes. Vi havner i martyrrollen, og opfører os skiftevis som offer eller anklager." Et alarmerende problem i dansk kvindekultur. Vores selvfølelse er knyttet til vores gode præstationer til de ting, vi kan, og ikke til den person vi er som mennesker: "Hvordan kan det være, min selvfølelse er så lav, når jeg er så dygtig til så mange ting?" spørger kvinder.
Vi skal adskille selvtillid og selvværd
"Hvor er du fantastisk til at spille blokfløjte", "sikken en fin tegning, du har lavet", "ja, du er dygtig til at køre ned ad rutschebanen." Alt dette er selvtillidsopmærksomhed, og den er vi mange, der har fået rigtig meget af som børn. Det styrker selvtilliden, men det gavner ikke selvværdet, og det er det, vi skal leve af, når livet går os imod. Vi har lært, at når vi præsterer noget, som omverden godt kan lide, får vi opmærksomhed, og det luner på selvtillidskontoen. Men det holder ikke. Det er som at tisse i bukserne. Det luner, mens vi får opmærksomheden, og det bliver hurtig koldt igen. Der skal noget andet til, nemlig selvværdsopmærksomhed.
Vi skal blive bedre til at skille de følelser ad, der henholdsvis, knytter sig til selvtillid og selvværd. Selvtilliden er bygget op omkring de ting, du er god til, de ting du kan, og selvværdet er bygget op omkring det, du er som menneske.
Prøv at sige til din udkårne, når han kommer hjem fra en længere rejse: "Skat, hvor har jeg manglet dig" … og prøv så at sige: "Skat, hvor har jeg savnet dig." Hvilken bemærkning, tror du, styrker hans selvværd mest?
Uanset om du havner i offer- eller anklagerrollen, suger de energi ud af dig, fordi du ikke handler i overensstemmelse med den person, du virkelig er. Måske ved du ikke, hvem du virkelig er, fordi du aldrig har fået opmærksomhed for den, du er, men kun opmærksomhed
for, hvad du kan.
Problemet er dit eget, og nu handler det om at bringe situationen op på et niveau, hvor du selv tager ansvaret - barndommen er forbi. Goethe har engang sagt: "Når rosen smykker sig selv, smykker den også haven." Du må lære at elske dig selv for den du er, og ikke for de ting du gør. Brug din fornuft i stedet for dine følelser, når du mærker martyriet nærme sig, eller når du står midt i det.
10 veje ud af martyriet!
1 Sæt ord på dine ønsker
2 Tal dine ønsker ud i stedet for at råbe dem ud
3 Hold op med at tro, at dit hoved er lavet af glas - din partner kan ikke se, hvad du tænker
4 Tag dit eget liv i dine egne hænder
5 Stop med at være bange for kritik
6 Stop med at føle dig som anklager eller offer. Føl dig som en vinder
7 Lær at skelne mellem selvtillidsopmærksomhed og selvværdsopmærksomhed og hav fokus på sidstnævnte
8 Når du ofrer dig, så gør det af et ærligt hjerte og ikke i et forsøg på at få noget igen
9 Giv kærlighed, og du modtager kærlighed
10 Smil - når du smiler, kan du ikke være martyr!
Erkendelse
"Rent idealterapeutisk," siger Lis Annet Christiansen, "handler det om at erkende, at du har gang i et martyrium, og så sige det højt: Hov, der slap en skruptudse ud af munden på mig, jeg spiser den igen, nu skal du høre, hvad det egentlig var, jeg mente: Det er mig, der har problemet og ikke dig. Jeg kom til at bebrejde dig, det er ikke det, jeg vil, undskyld." Og så få sagt til dig selv i en fart, at du er et rigtigt dejligt menneske, men at der bare lige er nogle agendaer, du skal have omskrevet. Lis Annet Christiansen siger videre:
"Tal problemet igennem med en god veninde, som virkelig kan holde dig fast, når du forsøger at tale dig væk fra problemet. Og det er ikke helt ligegyldigt, hvem du henvender dig til. Det skal være en, du har et tæt og ærligt forhold til. Nogle gange er det nødvendigt med professionel hjælp."
Tænk anderledes
Tænk anderledes, end du plejer. Stil dig selv spørgsmål, der starter med 'hvad' og 'hvordan', i stedet for 'hvorfor'. "Hvordan møder jeg min partner med glæde og kærlighed", giver uden tvivl et bedre afkast end at tænke "hvorfor er det igen mig, der skal tage ansvaret alene for vores fælles forpligtelser." Eller "hvad kan vi gøre for at få startet dagen på en god måde" i stedet for at tænke: "Hvorfor er det altid mig, der skal sørge for, at dagen starter på en god måde?" Og hver gang, du havner i et martyrium, er det vigtigt, at du tænker: "Hvem ejer problemet lige nu?"
Din selvværdsfølelse bliver kun styrket af, at du hele tiden ved med dig selv, at du er god nok. Ikke kun god nok i kraft af de ting du kan, men god nok i kraft af den du er. Og husk det lille ord 'er'. Der er nemlig en kæmpe forskel på at give dig selv opmærksomhed for de ting, du 'gør', og for den, du 'er'. Og prøv så lige her til sidst at sige det højt inden i dig selv - du kan faktisk mærke forskellen på følelsen af de to ord.
Læs også:
3 tips fra frisøren
De største hits i Q Shoppen
Forårets hårtrends