Eksperten: Derfor opstår body-shaming

Interessen for kvindekroppen er langt fra noget nyt fænomen.

Siden tidernes morgen er den blevet afbilledet og skulptureret gennem kunsten, men der er i den grad sket en forandring i den måde, vi fokuserer på kvindekroppen og forholder os til den på i dag.

Noget, som blandt andet skyldes modebranchen, medierne og ikke mindst de sociale medier.

Hvad er body-shaming?

Nedladende kommentarer til krop og udseende kaldes også for body-shaming. Kommentarerne kan have indflydelse på dit eget selvbillede og få dig til at føle dig ked af det og usikker.

Ekspert Louise Yung Nielsen fortæller her, hvorfor body-shaming opstår.

-Kroppen fylder meget i medielandskabet, men i det landskab er der også nogle kroppe, der er ’bedre’ end andre. Der er simpelthen nogle idealer for den krop, vi på den ene side gerne vil vise, og som vi på den anden side gerne vil se, fortæller ekspert Louise Yung Nielsen, der er ph.d. i ungdoms- og medieforskning ved Københavns Universitet.

Mad, mode og motion bliver nogle effektive redskaber, vi bruger, når vi former vores krop i jagten på det perfekte og fortæller vores historier om det.

-Når kroppen på den måde bliver et projekt, som vi modellerer og iscenesætter efter nogle særlige idealer, så bliver den noget, vi går op i og ønsker at kontrollere, og som vi evaluerer og bedømmer.

-Her reagerer vi nemt lidt negativt, når vi ser nogle, der afviger fra idealerne, for hvor er deres selvkontrol og deres selvagtelse henne? Og hvis det så drejer sig om en kvinde, kan dommen indimellem falde endnu hårdere.

-Det skyldes, at vi er vant til, at kvinder eksempelvis i reklamer ofte vises for deres udseende og skønhed, mens mænd oftere bliver vist for deres handlinger, siger Louise Yung Nielsen.

Body-shaming på sociale medier

For forskeren er body-shaming derfor et udtryk for en magtfuld evalueringskultur, hvor nogle mener, at de ganske enkelt har ret til at fælde dom over andres kroppe og give udtryk for deres dom enten i det offentlige rum eller i kommentarer på de sociale medier.

Især kendte og offentlige kvinder kan være genstand for bekræftende, men også nedsættende kommentarer om deres krop og udseende på sociale medier, mens hverdagens ”almindelige” kvinder sjældent vil blive bodyshamet for de billeder, de lægger ud på deres private Instagram- eller Facebookprofil:

-Kropsidealerne og evalueringskulturen fylder uden tvivl en hel masse hos helt almindelige kvinder, men hvor vi typisk kan færdes rimelig trygt på de sociale medier blandt venner og følgere, som vi typisk kender, så kan det offentlige rum på gaden, på stranden, i tøjbutikken eller træningscentret være steder, hvor man ud af det blå kan blive bodyshamet gennem blikke, hvisken eller kommentarer, hvis ikke man ser ud til at leve op til idealet om at være i kontrol med sin krop, forklarer Louise Yung Nielsen.

Et mere mangfoldigt billede

I forhold til body-shaming er det ifølge Louise Yung Nielsen en vigtig pointe, at sociale medier også kan være et positivt redskab, der kan give almindelige kvinder adgang til at debattere den body-shaming, de har været udsat for i det offentlige rum.

-Modebranchen, reklamerne, medierne og de sociale medier er med til at sætte nogle idealer for vores krop og vores udseende, fordi de bærer en masse information og billeder med sig, som sætter nogle standarder, vi forholder os til.

-Men hvis man har været udsat for noget ubehageligt, for eksempel body-shaming eller hævnporno, så ser vi også, at kvinder bruger de sociale medier til at fortælle deres egne historier om deres kroppe og til at dele deres egne billeder.

-Det er noget nyt og en modbevægelse til den magtfulde evalueringskultur, som body-shaming er et udtryk for, forklarer Louise Yung Nielsen, der samtidig understreger, at hun i dag ser et mere mangfoldigt billede i medierne, når det gælder kvindekroppen og dens idealer:

-I dag er der fokus på både plus-size-modeller og kurvede kvinder, og vi har udtryk som ’bodypositive’ og ’fat is beautiful’, så vi ser uden tvivl en forandring og en udvikling.

-Man kan så sige, at plus-size-modeller nok er mere fyldige end ’almindelige’ modeller, men de lever stadig op til nogle klassiske skønhedsidealer, ligesom den naturligt slanke og veltrænede krop stadig er eftertragtet hos både mode- og reklamebranchen og mange mennesker i det hele taget.

-På den måde hersker der nogle stærke kommercielle kræfter og nogle veletablerede normer, som er svære at rokke ved.