Træning og kost
20. december 2012

Højt blodtryk ta’r livet af dig!

Vi spiser for meget og for fedt, og dét dør vi af. Et nyt studie viser, at for højt blodtryk ligger øverst på listen over årsag til dødsfald verden over - skarpt forfulgt af rygning og alkohol.
Af: af Lonnie Kjer
https://imgix.femina.dk/media/blodtrykprim.jpg

foto: All Over

Mere end ni millioner mennesker døde i 2010 på grund af for højt blodtryk, og det gør det til den største sundhedsrisiko i verden, når blodtrykket er højere, end det bør være, skriver kk.no. Dét viser et nyt studie, hvis formål var at finde årsagerne til dødsfald verden over gennem de sidste tyve år.

Spis ordentligt - lev længere!
Og selvom rygning og alkohol også er skyld i millioner af dødsfald årligt, skyldes det høje blodtryk og de mange dødsfald altså primært den mad, vi spiser - eller ikke spiser, fortæller professor ved Universitetet i London, Majad Ezzati.
"For at reducere antallet af folk, der lider af alt for højt blodtryk, skal vi spare på saltet, spise meget mere frugt og grønt og styrke helsetilbuddene verden over," siger professoren.

Vi dør af overvægt
Tankevækkende nok viser undersøgelsen, at hele tre millioner af dødsfaldene i tidsperioden skyldtes overvægt - det er mere end tre gange så mange dødsfald, end undervægt er skyld i.
Et normalt blodtryk for en voksen skal ligge på omkring 120 over 80, men må gerne være lavere.

"Stop undskyldningerne - start træningen!"

"Spinning er godt - løb er bedre!"

Læs Pernille Aalunds klumme her!

Besøg Shoppen her!

Læs også