bøfsandwich
Aftensmad

Bøfsandwich med coleslaw og syltede skalotteløg

6. april 2022(Opdateret 06.04.22)
Af: Camilla Zarah Lawes
Foto: Columbus Leth
Madplan for uge 26: Ugens tirsdagsopskrift er bøfsandwich med coleslaw og syltede skalotteløg. Få opskriften her
4 personer
Tid i alt 30 min

BØFSANDWICH

  • 500 g hakket oksekød
  • 1 spsk. olie til stegning
  • salt og friskkværnet peber

SYLTEDE SKALOTTELØG

  • 1 dl hindbæreddike
  • 1 spsk. honning
  • 2 kviste timian
  • 2 bananskalotteløg
  • salt og friskkværnet peber

COLESLAW

  • 4 gulerødder (ca. 300 g)
  • 2 rødbeder (ca. 300 g)
  • 1 spsk. honning
  • 1 dl græsk yoghurt
  • salt og friskkværnet peber

TIL SERVERING

  • 1 hjertesalat
  • 4 burgerboller, gerne grove
  • 4 spsk. god mayonnaise

En bøfsandwich kan sagtens være sund, når du bruger groft brød og godt med grøntsager i fyldet.

1. Syltede skalotteløg: Kog eddike op med honning og timian. Lad det koge i 2 minutter, til syren forsvinder, og skru herefter ned for varmen. Pil løgene, og skær dem i tynde både. Læg dem i lagen, og lad dem småsimre ved svag varme i ca. 15 minutter. Afkøl helt.

2. Bøfsandwich: Form hakket oksekød til 4 bøffer, og steg dem i olie på en pande ved høj varme i 2 minutter på hver side. Skru ned for varmen, og lad dem stege videre i 5 minutter på hver side, til de er netop gennemstegte. Krydr med salt og peber.

3. Coleslaw: Skræl og skær gulerødder og rødbeder i tynde stave. Rør honning sammen med yoghurt, og krydr med salt og peber. Vend gulerødder og rødbeder i yoghurtdressingen.

4. Servering: Skyl og pluk salaten. Flæk burgerbollerne, og rist dem på en brødrister. Smør bollerne med mayonnaise, og fyld dem med salat, bøf, syltede løg og coleslaw. Og så er din bøfsandwich klar.

Se flere opskrifter på sandwich her.

Læs også