Nem pekingand
Aftensmad

Nem pekingand

14. januar 2022(Opdateret 14.01.22)
Af: Timm Vladimir
Foto: Columbus Leth
Du behøver ikke at stege en hel and efter kinesiske foreskrifter for at få oplevelsen af pekingand. Og myten om, at kinesisk mad er svært at lave selv bliver manet til jorden her. Her får du opskriften på en nem pekingand der er serveret i en fart
4 personer
Tid i alt 25 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 2 store andebrystfileter a 200-225 g
  • 2 spsk. groft salt
  • 2 spsk. five spice-krydderi
  • 4 forårsløg
  • 1 agurk
  • 8 kinesiske pandekager (fås hos asiatiske købmænd)
  • 2 dl hoisinsauce

Opskrift - sådan laver du nem pekingand

  1. Rids små fine tern i andebrysterne på skindsiden. Gnid godt med salt på skindsiden, og lad det trække 1 time på køkkenbordet. Fjern alt overskydende salt, og massér five spice-krydderiet ind i både kød og skind. Læg andebrysterne med skindsiden nedad på en kold stegepande, og varm forsigtigt op. Steg andebrysterne i 8-9 minutter ved mellem varme. Vend dem om, og steg 3-4 minutter på kødsiden. Lad kødet trække i 10 minutter, og skær det i tynde skiver. Rens forårsløg, skyl agurken, og skær begge dele i lange, tynde strimler.
  2. Lun pandekagerne efter anvisningen på pakken, og servér dem med grøntsager, and og hoisinsauce.

Få flere opskrifter med andebryst her

Læs også