Mad
25. september 2013

Blomkålssuppe med et frisk pust

Den lysegrønne suppe lavet på blomkål er både blid og frisk i smagen. Jeg har ikke lavet denne blomkålssuppe så cremet, men du kan jo altid starte med lidt mindre bouillon, hvis du bedst kan lide en lidt tyk blomkålssuppe. Som variation kan du komme en håndfuld rejer eller et lille stykke dampet fisk i, så har du en fin forret til gæstebrug
Af: Susanne Palmqvist
https://imgix.femina.dk/storage_1/media/1338-blomkaalssuppe.jpg

Foto: Anders Schønnemann

Blomkålssuppe er en ægte klassiker som natmad, men blomkålssuppe er også en ideel forret. Det er desværre ganske sjældent at man får serveret en dejlig blomkålssuppe og på nogle måder er det en lidt "uddød" ret, men vi vil klart anbefale at du genopliver den i køkkenet, som den smager rigtigt godt og det er hverkan svært at lave, eller tidskrævende for den sagsskyld.

Denne blomkålssuppe er dejligt frisk i det, og den er derfor en rigtig god supper til en dejlige forårsmenu. Dine gæster vil helt sikkert blive overrasket og ikke mindst glade for at få serveret en dejlig blomkålssuppe.

Frisk blomkålssuppe til 4-6 personer

INGREDIENSER TIL BLOMKÅLSSUPPE
1 blomkålshoved
1 lille løg
2-3 spsk. olie
1 l hønsebouillon
1 glas Castello Øko Flødeost med Hvidløg
1 bdt. dild
salt og peber
finrevet skal af 1 økocitron + evt. lidt af saften

PYNT
dild el. små friske ærteskud

TILBEHØR
groft brød el. ristet toast

Opskrift - sådan laver du frisk blomkålssuppe:

Del blomkålen i mindre buketter, og skær stokken i små terninger. Hak løget. Varm olien op i en stor gryde, og sautér begge dele heri nogle minutter, uden at det tager farve. Hæld bouillonen over, og bring det i kog. Kog blomkålssuppen under låg i 15-20 minutter, til kålen er mør. Blend blomkålssuppen direkte i gryden med en stavblender, og kom flødeosten i, lidt ad gangen. Kog den langsomt op. Kom dilden i, og blend igen, så den findeles. Smag den blendede blomkålssuppe til med salt, peber, citronsaft og revet skal, så smagen er frisk. Servér straks suppen med friske krydderurter på toppen.

Vil du forberede din suppe i god tid, skal du først komme dild og citron i, når du varmer din blomkålssuppe op igen.

Server frisk blomkålssuppe rygende varm med et groft stykke hjemmebagt brød til.

PRØV OGSÅ

Spinat-kartoffel-suppe med fetabrød - Få opskriften her

Jordskokke-suppe med ristede kammuslinger - Få opskriften her

Læs også