Brød og bagværk
4. november 2015

Appelsinkage med ricotta

Den italienske friskost giver kagen en sødlig og frisk smag. Få opskriften på den friske appelsinkage med ricotta her
Af: madredaktionen
Appelsinkage med ricotta

Appelsinkage med ricotta

Tid: 20 minutter. Bagetid: 50 minutter. DET SKAL DU BRUGE TIL APPELSINKAGE MED RICOTTA125 g blødt smør250 g sukkerkorn af 1 vaniljestang4 æg250 g mandelmelsaft og skal af 1 usprøjtet appelsin250 g ricotta50 g mandelflagerflormelis1 springform, 24 cm i diameterlidt smør til formen Et godt alternativ til appelsinkage kan være en ægte italiensk klassiker - citrontærte med marengs. Få opskriften her

Opskrift - sådan laver du appelsinkage med ricotta

Tænd ovnen på 160°. Pisk smør, sukker og vaniljekorn sammen i en skål til en cremet og luftig masse. Pisk æggene i, 1 ad gangen, og rør mandelmel og fintrevet appelsinskal i med en ske. Vend ricotta i dejen. Fordel dejen i den smurte form, og drys med mandelflager. Bag kagen i ovnen i 45-50 minutter, til overfladen er gylden. Tjek med en kødnål eller lignende, om kagen er gennembagt. Pres appelsinsaft over den varme, friskbagte kage, og lad den køle helt af i formen. Drys flormelis og evt. mere appelsinskal over kagen lige før servering. TIP: I stedet for appelsinen kan du bruge saft og skal af en usprøjtet citron. PRØV OGSÅ: Kokoskugler med appelsin

Læs også