En god gammeldags fastelavnsbolle går man aldrig galt i byen med. Her er den klassiske creme skiftet ud med en frisk hindbærcreme - og det bliver den bestemt ikke dårligere af. Få opskriften her
20 personer
Tid i alt 2 t og 0 min
BOLLEDEJ
5 dl sødmælk
150 g smør
150 g flormelis
1 tsk. stødt kardemomme
800 g hvedemel
50 g gær
Mælk til pensling
ENDVIDERE
4 dl piskefløde
4 spsk. sukker
1 tsk. vaniljesukker
2 spsk. hindbærsyltetøj
100 g hindbær
2 spsk. flormelis
Opskrift - Sådan laver du fastelavnsboller med hindbærcreme
Bolledej: Hæld mælk, smør og flormelis i en kasserolle og varm op, til smørret er smeltet. Rør af og til, til det koger. Køl mælkeblandingen af. Bland kardemomme og hvedemel sammen.
Rør gæren i mælkeblandingen, når den er 37° varm. Hæld melblandingen i en røremaskine med dejkrog. Gem 1-2 dl af den tørre blanding og tilsæt lidt undervejs efter behov.
Hæld mælkeblandingen over og ælt ved lav hastighed, til dejen er homogen.
Ælt herefter i 10 min. på medium hastighed, til dejen er fast. Hvis dejen er for klistret, kan du tilsætte lidt ekstra mel. Hvis du ikke har en røremaskine, kan du ælte dejen i hånden i ca. 20 min.
Form dejen til boller og læg dem på en bageplade. Lad dem hæve et lunt sted i 50-60 min. Varm ovnen op til 220-230°. Bag bollerne i ca. 10 min. Tag bollerne ud af ovnen og pensl dem med mælk. Afkøl.
Tilbered fyldet mens bollerne bager færdig: Fordel piskefløde, sukker og vaniljesukker i en skål og pisk det, til du har en stiv creme. Vend hindbærsyltetøj og friske hindbær i. Del de færdigbagte boller i
Fordel cremen i bollerne, drys flormelis over og servér.