Den klassiske bitre orangemarmelade er lavet på en særlig type appelsiner, men de er sjældne at få herhjemme. I stedet har vi mixet tre slags citrusfrugter, og smagen bliver lige så god. Er du ikke til det bitre, så spring grapefrugten over
INGREDIENSER
750 g små appelsiner, usprøjtede
1 pink usprøjtet grapefrugt
2-3 usprøjtede citroner
6 dl vand
2 stjerneanis
ca. 700 g syltesukker, gerne økologisk
Fremgangsmåde
Skær et tyndt lag skal af alle citrusfrugterne, så du undgår at få den hvide hinde under skallen med.
Skær skallerne i så tynde strimler som muligt – brug dog kun det halve af grapefrugtskallen.
Skær derefter alle hvide hinder af alle citrusfrugterne (det hvide har en bitter smag).
Læg de tynde strimler citrusskal i en gryde med vand, der netop dækker, og bring det i kog.
Skift vandet, og kog så skallerne i ½ time. Lad dem dryppe af i en sigte.
Skær imens alt frugtkødet i terninger, og kog det med de 6 dl vand og stjerneanis i ca. ½ time.
Si frugtkødet gennem en sigte. Pres gerne, så der kommer lidt frugtmos med – der bliver ca. 1 l saft.
Kog saften op med syltesukker og de kogte strimler. Hold evt. lidt tilbage, hvis der er for mange. Fjern det skum, der dannes.
Kog 10-15 minutter. Smag, om du ønsker marme-laden mere sød.
Lad saften dryppe fra en ske: Bliver dråben hængende til sidst, er marmeladen tilpas stiv, ellers koges den lidt længere.
Kom marmeladen på skoldede glas, og luk dem straks.