Mazarintærte med hasselnødder
Desserter

Mazarintærte med hasselnødder

16. marts 2023(Opdateret 16.03.23)
Af: Julie Hey
Foto: Betina Hastoft
En skøn mazarintærte fyldt med lækre hasselnødder. Perfekt til eftermiddagskaffen eller som det søde punktum efter en god middag. Her får du opskriften på den lækreste mazarintærte med hasselnødder.
8 min8 personer

Kagebund:

  • 125 g smør + lidt til formen
  • 130 g hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 2 æg
  • 125 g flormelis
  • ½ dl piskefløde

Nøddefyld:

  • 200 g hasselnøddekerner
  • 125 g smør
  • ½ dl piskefløde
  • 20 g hvedemel
  • 80 g rørsukker

Chokoladekant:

  • 200 g mørk chokolade, f.eks. mørk overtræk fra Odense

Lækker mazarinkage med hasselnødder

Der bliver mazarinkage til cirka 8 personer i denne opskrift. Hasselnødderne giver en fantastisk smag til denne tærte, der er perfekt til eftermiddagskaffen eller en hyggestund med familien.

  1. Tænd ovnen på 180°. Riv smør i en skål, tilsæt mel og bagepulver, og pisk til en smuldret masse. Pisk æg med flormelis og fløde, og rør det i smørblandingen. Hæld dejen i en smurt tærteform, og bag bunden i ovnen i 20 minutter.
  2. Tag bunden ud af ovnen. Lad kagen falde sammen, eller tryk den forsigtigt ned i formen. Skru ovnen op på 225°.
  3. Rist hasselnødderne på en meget varm pande, til de brune hinder er til at smuldre af. Ryst panden jævnligt, så nødderne ikke brænder på. Afkøl, og hak nødderne groft.
  4. Smelt smør, fløde, mel og rørsukker sammen i en gryde under omrøring. Tilsæt hakkede nødder.
  5. Fordel fyldet på bunden, og bag tærten i 8-10 minutter, til nøddeblandingen bobler. Afkøl tærten i formen på en bagerist.
  6. Smelt chokoladen over vandbad. Tag kagen ud af formen, og pensl kanten med chokolade. Lad chokoladen tørre, og servér.

Se flere opskrifter på tærte her.

Flere lækre kageopskrifter:

https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200_1.jpg

Læs også