Al slags slik og nødder kan bruges! Perfekt til familiens store konfektværksted og som spiselig julegave. Få opskriften på den lækre Rocky road-chokoladetærter her
Det skal du bruge
250 g mørk chokolade
1 dl usaltede pistacienødder
1½ dl små skumfiduser
1 dl chokoladeknapper (M&M’s)
Fremgangsmåde
Hak chokoladen groft, og smelt den over vandbad.
Lad chokoladen afkøle let i ca. 5 minutter.
Bland nødder og slik i den smeltede chokolade uden at røre for meget. Man må gerne kunne se stykker af slik gennem chokoladen.
Fordel blandingen i ca. 12 cirkler på et stykke bagepapir på en stor bradepande.
Dæk formen til med husholdningsfilm, uden at det rører chokoladen.
Stil chokoladetærterne i køleskabet, og lad dem stivne i mindst 2 timer.