Mad
12. maj 2009

Fransk flammenkuchen-pizza

Flammenkuchen er en specialitet i Alsace, hvor retten gerne serveres med et glas hvidvin til – eller allerbedst et glas Federweiser, der er den helt nye vin, der stadig gærer i flasken.
Af: Louise Dandanell Ørsted
https://imgix.femina.dk/media/7d869eb93a754719a3fcb21d00867dae.jpg

Foto: Bjørn Jakobsen

TID: 20 min. til 4 personer (2 små pizzaer eller 1 lidt større)

Dej:
10 g gær
1½ dl lunt vand
½ dl olivenolie
1 tsk salt
100 g durum hvedemel
150 g hvedemel

Fyld:
200 g spegeskinke
1 løg
150 g Comté ost
1 dl creme fraiche 38%

Pynt:
Frisk rosmarin

Rør gæren ud i lidt af vandet og tilsæt resten af vandet, olien, saltet og durummelet. Ælt hvedemel i, til dejen føles smidig og slipper bordet.

Læg dejen i et fad, dæk med husholdningsfilm og lad den hæve et lunt sted i 45 min.

Skær spegeskinken i tynde strimler. Pil løget og skær det i tynde skiver. Riv osten.

Ælt dejen igennem, del den evt. i to og rul dem tyndt ud. Læg dem på to bageplader. Smør creme fraiche på dejen. Fordel spegeskinke, løg og ost ovenpå.

Bag den i ca. 10 min. ved 275 grader.

Fransk kartoffelpizza

Pandekager med krebsehaler

Speltpandekager med brombær

Læs også