Pandekager med krebsehaler
Mad

Pandekager med krebsehaler

22. marts 2022
Af: Louise Dandanell Ørsted
Foto: Bjørn Jakobsen
Pandekager med krebsehaler kan bruges som en lille forret serveret i små portioner, men gør sig også rigtig godt som hovedret.
4 personer
Tid i alt 30 min

Dej

  • 1 æg
  • 1 dl kærnemælk
  • 50 g italiensk durummel
  • 50 g hvedemel
  • ½ tsk salt
  • Smør og olie til stegning

Fyld:

  • 150 g krebsehaler
  • 2 æbler
  • 1 chili

Dressing:

  • 2 spsk olivenolie
  • 2 spsk citronsaft
  • 2 spsk hakket dild
  • Salt og peber
  • 75 g feta

Vild med pandekager? Prøv disse amerikanske pandekager med vanilje og granatæblesirup

Sådan laver du pandekager med krebsehaler

Pisk æg og kærnemælk sammen.

Bland mel og salt i en skål og hæld kærnemælken i under omrøring.

Lad dejen hvile en halv times tid.

Steg små pandekager i en blanding af smør og olie.

Tø krebsehalerne op og dup dem tørre. Halvér æblerne, fjern kernehuset og skær æblerne i små terninger.

Hak chilien.

Rør olie, citronsaft og dild sammen og smag til med salt og peber.

Smuldr fetaen og vend krebsehaler, feta, æbler og chili i dressingen. Server krebsehalesalaten på pandekagerne og pynt med en kvist dild.

Fransk kartoffelpizza

Fransk flammenkuchen-pizza

Speltpandekager med brombær

Kammuslinger med melon og ananas

Mini krabbefrikadeller

Læs også