Mad
17. oktober 2011

Nødde- og nougatflorentiner

Prøv disse lækre nødde-nougatflorentiner med sirup, mandler, appelsinskal og en lækker nougatcreme i midten.
Af: Julie Hey
Nougatflorentiner på tallerken

Foto: Bjørn Jakobsen

Nougatflorentiner

Nødde- og nougatflorentiner (8 stk. Tid: 30 min.)

Prøv også at bage florentinerne i 3 cm forme og servere dem som småkager.

Det skal du bruge

120 g smør
100 g sukker
1 spsk ahornsirup
2 spsk hvedemel
2 spsk piskefløde
100 g hasselnøddeflager
25 g mandelflager
1 øko appelsin
Linseforme, 8 cm i diam. f.eks. i silikone
Smør til formene
150 g mørk chokolade

Nougatcreme:

150 g smør, stuetemperatur
120 g flormelis
½ tsk vaniljesukker
1 past. æggeblomme
25 g nougat

Er du vild med nougatflorentiner, så prøv også denne lækre opskrift på nøddekugler med nougat!

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 185 grader.

Smelt smørret i en gryde med sukker, sirup, mel og fløde, til det hele er smeltet sammen.

Tag gryden fra varmen og tilsæt nødder, mandler og 1 spsk fintrevet appelsinskal.

Smør formene med lidt smør og fordel ca. 1-1½ skefuld dej i hver.

Bag kagerne i ovnen i 6 min. på næstøverste rille. Hold øje med dem, så de ikke brænder på. Læg dem på en rist og lad dem køle af.

Smelt chokoladen over vandbad og dyp halvdelen af hver nøddeflorentiner heri.

Pisk smør, flormelis og vaniljesukker til en ensartet creme og tilsæt æggeblommen.

Smelt nougaten på panden, lad den køle lidt af og rør det i smørcremen.

Kom cremen i en sprøjtepose og læg kagerne sammen to og to med creme imellem.

TIP!

Skal du ikke servere kagerne straks, kan nøddeflorentinerne opbevares i en lufttæt beholder i et par dage, inden de lægges sammen med cremen.

Læs også