Julia Lahme: Hvad tager Forældreintra tiden fra?

Jeg står lige nu med et ældstebarn, som skal til at begynde i skole. I nulte Y. Han har frygtet det længe, min Elias, for han har nemlig hørt grufulde rygter fortalt af voksne mennesker. De har fortalt ham, at så snart han begynder i skole, skal han til at sidde stille. Elias kan knap forestille sig noget værre end at være nødt til dét, og uanset hvor mange gange jeg fortæller ham om børnehaveklasse og leg og frikvarter, så har det ætset sig ind i hans bevidsthed. At han skal sidde stille. Så mens Elias frygter det værste omkring det at sidde stille, så er det begyndt at dæmre for mig, at det kommer vi nok aldrig til igen. For skoleliv betyder forældreinvolvering. Det betyder, at hvor vi før har haft et (meget stort) børnehavebarn, som inden for de rammer var ret selvstændig, så begynder ikke bare Elias, men også vi i skolen – som forældre. Jeg glæder mig til det, og jeg glæder mig til at følge med. Men jeg har – ligesom Elias – hørt grufulde rygter om, hvad skolen kræver. Dog har det, jeg har lagt øre til, mest handlet om, hvad skolen kræver af forældrene. Her taler vi om skyhøje niveauer af tjekkethed. Jeg har også hørt om det sted, hvor timer forsvinder. Det går under navnet Forældre-intra og er et digitalt system til nøje kommunikation med skolen. Man skal også deltage i arrangementer, og der er vel rundt regnet 24 børnefødselsdage, som man skal bruge sine weekender til hen over et år. Og nej, det er ikke, fordi jeg ikke vil. Jeg vil faktisk virkelig gerne, jeg ved bare ikke, hvad man tager tiden fra? LÆS OGSÅ: Renée Toft Simonsen: Jagten på anerkendelse Jeg hører til koret af danske børnefamilier, der brokker os over, hvor travlt vi har. Åbenbart totalt grundløst ... I juni udkom Rockwool Fonden med en undersøgelse af, hvor meget fritid vi egentlig har i Danmark. Og det viser sig til min store overraskelse, at vi har præcis lige så meget fritid, som vores forældre og bedsteforældre havde før os. Det er ganske skræmmende, synes jeg, for hvis vi har så meget fritid, hvad bruger vi den så til? Og fritid er ikke den tid, hvor vi laver mad og putter børn, nej, Rockwool har kigget på den tid, der er helt vores egen! For den findes åbenbart. Jeg har den bare ikke, og jeg har så lidt af den, at jeg ikke aner, hvor jeg skal prioritere den hen. Eksperter sagde, da undersøgelsen kom ud, at vi skulle huske at lære at sige nej. Sige nej til ting og prioritere det væsentligste. Og det er her, Elias’ skolestart kommer ind i billedet. For den bliver jo det allervigtigste, der er sket, ikke bare i hans seksårige liv, men også i mit liv som hans mor. Min ældste står på kanten til et helt nyt liv, hvor han skal lære at navigere i helt nye systemer. Det samme skal vi som hans forældre. Vi skal lære, hvordan vi bakker op og støtter op om ham og hjælper ham med det, han skal lære. Så mens han skal lære at sidde stille, skal vi lære at løbe lidt hurtigere, være lidt mere opmærksomme på detaljerne og i det hele taget blive præcist så voksen-tjekkede, som hans liv nu kræver det af os. Jeg er spændt på, hvordan vi gør det, og jeg er spændt på at finde ud af, om Rockwool Fonden har trukket Forældreintra fra fritiden, eller om det er lige præcis det, der bliver grundlaget for min helt nye hobby.