Renée: Er tandlægebesøget ikke en del af vores sundhed?

Forleden kom min yngste søn hjem fra Gøglerskolen og fortalte mig, at der faktisk var mennesker her i verden, der ønskede, at de kunne komme til tandlæge. Om jeg vidste det? Det gjorde jeg sådan set, det var bare ikke noget, jeg havde tænkt meget over. For både ham og mig er det dér med tandlægen virkelig noget, der bare skal overstås. Første gang jeg nogensinde var til tandlæge, var jeg fem år, og jeg kan huske, jeg havde fem huller. Min søster var syv, og hun havde syv huller, og det syntes vi var ret fint, for det passede med vores alder. Jeg kan også huske, at vi måtte få en pose appelsiner, hvis vi var dygtige til at lade tandlægen bore i tænderne. Mine egne unger har også haft huller. Når hullerne skulle laves, lovede jeg dem altid en tur i Fætter BR, hvis bare de ville sidde stille i stolen og gabe højt op. Trods appelsiner og Fætter BR er det stadig ikke noget, nogen i min familie har lyst til, og min søn havde da også klaget sin nød over tandlægebesøget til flere på gøglerholdet. Og så var der en af de unge drenge på holdet, der havde sagt, at han da rigtig gerne ville have min søns tid hos hans tandlæge, for han havde ikke selv nogen og havde ikke været til det i fire-fem år. Min søn syntes jo bare, at han selv kunne ringe og aftale en tid hos en tandlæge, men den unge mand måtte fortælle, at det ville han såmænd også gerne, hvis han havde haft råd til at betale. LÆS OGSÅ: Renées klumme i sidse uge: Dem der tjener mest, er dem, der er fedest? ”Er det ikke vildt mor, han har ikke råd til at gå til tandlæge?”. Min søn skyndte sig videre i dagens program, og tilbage sad jeg og tænkte over, hvor trist det er, at der findes unge mennesker, der helt enkelt ikke har råd til noget så basalt som at gå til tandlæge. Jeg ved jo godt, at hvis den unge mand virkelig ville til tandlæge, så ville han måske nok også prioritere det, men det er ligesom ikke pointen. For jeg ved jo også, hvordan unge mennesker fungerer, og de tror helt enkelt, de lever evigt, og at deres tænder holder endnu længere. Men det er heller ikke pointen, hvorvidt de unge prioriterer tandlægen eller ej. Pointen er, at det er paradoksalt, at vi i vores samfund bruger millioner af kroner på alle mulige skræmmekampagner, der skal få dem til at stoppe med alt, fra rygning og alkohol til ubeskyttet sex, for at holde dem sunde og raske. Vi bruger penge på oplysningskampagner, der skal få dem til at donere deres organer eller give blod. Med andre ord, vi gør alt muligt, for at de skal forstå, at sundhed er vigtigt. Og så er det bare, jeg ikke helt forstår signalerne? Kærlig hilsen Renée