Sundhed
9. juni 2015Test: Er yoga noget for dig?
Yoga handler langt fra om at slå knuder på sig selv eller akrobatisk at få benene om bag nakken. Til gengæld er det en oplagt måde at øge sit velvære og få et frirum i en stresset hverdag på. Er du stadig i tvivl, om du er yoga-typen? Tag en lyntest her
Af: Susanne Lidang
Hvor meget træner du i ugens løb? A) Så meget som muligt – det er en vigtig del af min livsstil. B) Træning? Det har jeg slet ikke tid til. Når jeg endelig kommer hjem fra arbejde skal der laves mad, smørres madpakker, puttes børn, og når de er lagt i seng, arbejder jeg ofte videre. C) Så lidt som muligt. Træning er ikke noget, jeg prioriterer, og jeg har masser af andre ting, jeg hellere vil bruge min tid på. D) Det bliver da til en løbetur i ny og næ, men ikke det helt store, selvom jeg gerne ville. Hvad beskriver bedst, hvordan din krop føles? A) Jeg føler mig sund og veltrænet, men mine muskler er ofte stive eller anspændte efter løb eller styrketræning. B) Træt og ret usund, men jeg har som regel ikke tid til at registrere det. C) Min form er nok ikke den bedste, og måske lever jeg heller ikke altid lige sundt. D) Min krop føles nogenlunde. For det meste prøver jeg at gøre det, der er godt for mig og min krop. Hvordan er dit stress-niveau typisk i det daglige? A) Lavt. Når jeg træner, får jeg energi, og det gør, at jeg nemmere kan overskue hverdagen. B) Alt for højt, hvis jeg skal være ærlig, men det kan jeg ikke rigtig tage mig af. C) Måske lidt højere end det burde, det kan indimellem godt være lidt svært at overskue det hele. D) Af og til kan jeg godt føle mig stresset, men som regel ligger det på et okay niveau. Hvordan er dit humør? A) Næsten altid godt og positivt. B) Ofte ikke særlig godt. Når jeg har travlt, bliver jeg hurtigt irritabel, og min lunte bliver kort. C) Nogle dage er bedre end andre, men jeg har nok flest dage, hvor mit humør ikke er helt oppe at ringe. D) Det svinger selvfølgelig ind i mellem, men grundlæggende er mit humør ok. Hvor god er du til at prioritere tid til dig selv? A) Ret god. Jeg får alene-tid, når jeg træner, og derudover er jeg generelt god til at prioritere mig selv. B) Virkelig dårlig, faktisk. Det er altid tiden til mig selv, der bliver lavest prioriteret, når jeg har travlt. C) Ikke vildt god. Ind i mellem får jeg det gjort, men der er oftest andre ting, der er vigtigere. Måske har jeg heller ikke det store behov for det. D) Jeg kan godt lide at have tid for mig selv, så jeg prøver ind i mellem at sætte plads af til det i kalenderen. Tæl dine point sammen og se hvilken type du er: Har du flest A'er - så klik her >> Har du flest B'er - så klik her >> Har du flest C'er - så klik her >> Har du flest D'er - så klik her >>