Blåmuslinger i kokosmælk til 4 personer
TIP: Når du plukker dine egne blåmuslinger, skal du rense dem ekstra grundigt. Se evt. hvordan på
Muslingebyen.dk DET SKAL DU BRUGE 1 kg blåmuslinger 1 bundt forårsløg 2 fed hvidløg 4 cm frisk ingefær 1 stilk citrongræs 1 frisk rød chili 2 spsk. neutral olie til stegning 1 dåse kokosmælk saft af 2-3 limefrugter
TIL SERVERING 1 bundt frisk koriander evt. frisk rød chili godt brød
Opskrift - sådan laver du blåmuslinger i kokosmælk
1. Rens muslingerne under rindende koldt vand. Kassér beskadigede muslinger samt muslinger, der ikke lukker sig, når du banker dem mod bordpladen. 2. Skyl forårsløg, skær bunden af, og skær resten i tynde skiver. Pil og hak hvidløg fint. Skræl og hak ingefær fint. Bank citrongræsset godt igennem med bagsiden af en grydeske, og hak det fint. Skær chilien i tynde skiver. Steg forårsløg, hvidløg, ingefær, citrongræs og chili i olie i en stor gryde. Hæld kokosmælken over, og lad den koge ind i et par minutter. Smag saucen til med friskpresset limesaft. Hæld muslingerne i gryden, og læg låg på. Lad muslingerne varme igennem, til de begynder at åbne sig – det tager højst 2-3 minutter. 3. Servering: Hak koriander fint. Kassér de muslinger, der ikke har åbnet sig i gryden, og servér straks retten drysset med koriander og evt. finthakket chili. Spis brød til.
Vild med blåmuslinger? Så prøv opskriften på moules frites med aïoli og salat