Underholdning
24. august 2015

Dicte: Det er hårdt at være delebarn i moderne familier

Sangerinden Dicte er selv delemor til to børn på seks og 12 år, men lægger ikke skjul på, at hun synes, det må være et hårdt liv for skilsmissebørn at skulle bo både hos mor og hos far
Af: redaktionen
dicte,delebørn

foto: Ronolfur

48-årige Dicte Westergaard Madsen har børnene Ava og Sixten på henholdsvis seks og 12 år med eksmanden Laust Sonne. I et interview med FEMINA i denne uge fortæller hun, at hun synes, hun er blevet et stærkere menneske af at få børn. Men delebørnskonsekvenserne taler hun gerne om. Hun synes nemlig, at moderne delebørn har et hårdt liv:

- Jamen, det SYNES jeg. De har det godt hos mor, og de har det godt hos far, men skiftet er voldsomt for dem. Jeg sammenligner det med at bo på hotel, og DET hænger mig efterhånden ud af halsen, næsten lige meget hvor fedt hotellet er. Bag plastiknøglekortet er der bare en ensomhed. Jeg er der, fordi der er et job, jeg skal spille – men jeg kunne godt lige nulre min datters hånd, ikke? Det hænger mig ud af halsen at være væk for at spille mellem 30 og 100 job om året. Så er jeg jo væk, og det er uargh, uro og kuffertpakning. Det er ligesom delebørns liv: ny verden, nyt tøj, nyt alt muligt. Og selvfølgelig kan de tage nogle ting med frem og tilbage, men vi har også godt set de dér børn med poserne, ikke? Det er fandeme også ynkeligt. De skal omstille sig hele tiden. Lige meget hvor gode mor og far er til at lave regler.

Læs, hvordan Dicte har fundet balancen mellem rock’n roll og familielivet

Farlig forelskelse

Dictes børns far hedder Laust Sonne, og den trælse historie orker hun ikke at komme ind på igen. Men hun er ikke skræmt væk fra kærligheden.

- Der er nogle, der har spurgt mig, om jeg ikke er blevet bange for kærligheden … men det kan man simpelthen ikke tillade sig, for så har man spildt det hele på gulvet, siger hun.

Bange for hvad?

- Jamen, det er sgu da enormt farligt at forelske sig. Hu hu hu. TÆNK, hvis han lige pludselig ikke elsker mig alligevel. Eller jeg lige pludselig ikke elsker ham, og jeg skal gøre ham ondt …

”Hvis der er noget, jeg er ked af, så gør jeg noget ved det”, siger tv-værten Lise Rønne

De få kærester, hun har haft, har hun haft i meget lang tid i sit liv.

- Og det er stort set det. Jeg er meget loyal. Jeg tager kærlighed meget alvorligt. MEGET. Det er også derfor, man skal være virkelig varsom med at lege med andre menneskers hjerter. Man skal lade være, hvis man kan mærke, at man ikke tror, man tager det alvorligt. Med mindre forståelsen for, at det er sådan, er gensidig. Der er ALTID nogen, der kommer i klemme, når folk ikke tager det alvorligt. Nissen flytter altid med, hvis du ikke har nået at lære af det. Du kan satanfløjtemig ikke gå uden om det svære. Der er folk, der gør det – men så går der 10 år, og så siger det bang. Derfor: The greatest thing you’ll ever learn is just to love and be loved in return. De er, hvad du er på jorden for at udføre, siger Dicte til FEMINA.

Singlelivet er ikke noget for skuespilleren Anders W. Berthelsen

Læs også