Lise Rønne sagde jobbet op: Hvis der er noget, jeg er ked af, gør jeg noget ved det
Lise Rønne har valgt at være selvvalgt arbejdsløs siden marts i år. Efter et års tid på et produktionsselskab fik hun nemlig pludselig nogle ret heftige symptomer på stress. Det fortæller hun i et interview med FEMINA i denne uge.
- Jeg begyndte at sove dårligt, fik ondt i maven, havde svært ved at koncentrere mig og være nærværende over for mine børn. Jeg kunne ikke være i en samtale med dem, men var hele tiden på mobilen – alle de ting, man sværger, man ikke vil. På min søn Nelsons femårs fødselsdag, som jeg havde glædet mig helt vildt til, vågnede jeg så med prikker for øjnene og heftig susen for ørerne. Og da han sad og pakkede gaver op, kunne jeg ikke høre, hvad han sagde. Jeg kunne se, at han snakkede, men jeg kunne ikke høre det. Jeg befandt mig ligesom inde i en boble, siger Lise Rønne, som ville sige noget til sin kæreste.
Da Pernille Rosenkrantz-Theil gik ned med stress, var hun udbrændt. Læs hendes oplevelse af forløbet
- Men jeg kunne ikke. Jeg var simpelthen detached fra omverdenen. Så jeg gik ovenpå og stod og kiggede ind i en væg i 10 minutter, og så cyklede jeg ud og sagde op.
Bare sådan?
- Ja. Bare sådan. For jeg kunne godt identificere symptomerne, og heldigvis reagerede jeg lynhurtigt. Det var en vild oplevelse, men også en fin proces. Jeg cyklede hjem igen og løb en tur for første gang i flere måneder og spiste frokost med en veninde. Og jeg har simpelthen haft det så godt lige siden!
Jeg er stor fan af at være voksen
Nu er freden dog forbi. Lise Rønne er tilbage på skærmen i ”Aftenshowet”, som hun faktisk var med til at starte op som tilrettelægger for otte år siden.
Føler du dig stresset? Læs, hvad faresignalerne kan være
Og stress-symptomerne kommer IKKE igen – det er Lise Rønne helt sikker på. For hun er enormt god til at holde øje med sig selv.
- Jeg er virkelig opmærksom på, at jeg ikke bare er lykkelig automatisk. At jeg skal handle meget målrettet for at være glad. Jeg skal være tæt med min kæreste – hvis vi begynder at glide fra hinanden, er jeg ikke glad. Og jeg skal ikke have for travlt – så bliver jeg ked af det, har mindre overskud, er mindre fed som mor og kæreste.
Du hører ikke til dem, der har svært ved at sige nej?
- Ikke længere. Det kan lyde så frelst og overskudsagtigt, men det kommer i virkeligheden fra en gradvis erkendelse af, at jeg ikke bare kan forvente, at lykken kommer driblende min vej. Den erkendelse føles helt klart som en del af dét at blive voksen, og jeg er stor fan af at være voksen. Jeg véd, at jeg skal investere i mit parforhold, i mine børn, i mig selv og mine omgivelser, hvis jeg vil have, at de skal fungere så godt som muligt.
- Og jeg har altid et valg. Hvis der er noget, jeg er ked af, noget, der støjer i mit liv, så gør jeg noget ved det. Er det en relation, ringer jeg op og snakker om det. Hvis der er støj inden i mig, går jeg til psykolog. Siger mit job op. Siger til min kæreste, at vi skal snakke mere sammen. Løber en tur, selv om jeg hader det! Jeg er ret letpåvirkelig, derfor er jeg nødt til at styre efter, hvad der gør mig glad. Helt rationelt, siger Lise Rønne til FEMINA.
