Sund risalamande 6-8 personer
DET SKAL DU BRUGE TIL RISALAMANDE grødris + mælk (til grød) 1 dåse fuldfed kokosmælk vaniljepulver stevia 100 g mandler, hakkede citronsaft
KOMPOT 15 svesker, bløde 50 g brombær vaniljepulver kanel 4 spsk. vodka evt. makroner som topping
PRØV OGSÅ: Klassisk risalamande med hjemmelavet kirsebærsauce Opskrift - sådan laver du risalamande – dagen før
Kog risengrøden efter anvisningen på pakken. Sæt kokosmælken på køl minimum seks timer før brug, så alt mælkevandet trækkes ud af det fede.
Opskrift - sådan laver du risalamande – på dagen
1. Lav ”kokosskum” ved at hælde mælkevandet fra den fede kokosmælk. Pisk det sammen med vanilje og stevia som med almindelig flødeskum (du kan dog ikke opnå samme konsistens). Vend kokosskummet i grøden sammen med mandler. Anvend vanilje og stevia efter smag. Tilsæt citronsaften. 2. Kompot: Kog svesker og brombær i ca. 20 minutter med vanilje og kanel, så det bliver til en masse. Tilsæt vand efterhånden. Skru ned, og tilsæt vodkaen halvvejs, og lad det simre. (Tilsæt bare lidt af smagsgiverne og vodkaen ad gangen, og smag til efterhånden).
TIP: Vodkaen kan sagtens erstattes af en mørk rom, likør eller andet. Hvis sveskerne ikke er bløde nok kan de lægges i vand i 30 minutter. Jeg lagde bare mine i vand, men her kan man godt vælge at lægge dem i blød i mørk rom, hvis det er det man vælger at bruge. Hvis du slet ikke ønsker alkohol, så udelader du det. Jeg valgte at bruge det, fordi det giver en god skarphed til både fedmen og sødmen.
Professionsbachelor i ernæring og sundhed Simone Kroman fra sundhedssitet Carrotstick.dk, der har udviklet opskriften PRØV OGSÅ: Tryl en rest risengrød om til de lækreste klatkager og servér med en krydret appelsinmarmelade. Få opskriften her