Mental sundhed
20. december 2018

10 genveje til at opnå, hvad du ønsker i det nye år

Et nyt år er lige om hjørnet. Få her coach Louise Schønnemanns råd til, hvordan du opnår de drømme, mål og visioner, du har for det nye år.
Af:
Opnå det, du ønsker

Torsdag, 20. december 2018 - 8:15 (udgivet første gang januar 2016) - af Thora Bruun Makita, Foto: Shutterstock

1. Hvad ønsker du dig?

Hvis du ikke ved, hvad du gerne vil skabe i dit liv, kan du heller ikke tiltrække dig det. For at arbejde hen imod det, du gerne vil, kan du lukke øjnene og spørge dig selv: Hvad drømmer jeg om i mit liv? Hvad længes jeg efter at manifestere? Hvad vil du gerne udfolde i dig selv og åbne op for? Hvad vil du gerne opleve mere af i dit liv? På den måde bliver du mere bevidst om det.

2. Føl efter i hjertet

Du skal mærke efter i hjertet, hvad du virkelig ønsker dig, hvad du længes efter at udfolde i dit liv eller i dig selv. Ikke tænke dig til det. Din vision skal være drevet af positive inspirerende passionerede følelser, billeder, oplevelser. Den skal være så vigtig og dybtfølt for dig, at du er villig til at møde din modstand og frygt for at nå derhen. For at nå derhen kan du fx spørge dig selv: Hvordan ser mit ideelle liv ud, når jeg lever et passioneret liv, hvor jeg udtrykker mit potentiale og står ret i mit eget lys? Skriv fx en side om ’en dag i mit ideelle liv’ og lav evt. et visuelt billede – et vision board, der viser i ord og billeder, hvordan dit mål og dine visioner ser ud. Sæt dette billede et sted hvor du ser det hver dag, så du minder dig selv om, hvor det er, at du ønsker at bevæge dig hen.

3. Hvad er dit udgangspunkt

Tænk over, hvordan dit liv ser ud lige nu, og hvordan dine livsomstændigheder ser ud? Hvis du drømmer om at blive selvstændig, men i dette år har højere værdi på familieliv, er det måske ikke dette år, du skal sige op. Spørg dig selv: Hvor er jeg lige nu i mit liv – hvordan ser mine livsomstændigheder ud? Hvad bruger jeg min tid og energi på i dag? Hvad er realistisk for at nå mit mål og mine visioner?

LÆS OGSÅ: Har du svært ved at beslutte dig?

4. Vær ærlig overfor dig selv

Bliv opmærksom på, hvad det koster at gå efter dine drømme og mål, så du med ærlighed og klarhed ved, hvor du står, og hvad det kræver af dig. Er du villig til at gøre, hvad der skal til? Hvad vil det kræve af dig? Er det realistisk? Hvis du fx ønsker at tage en videreuddannelse ved siden af dit fuldtidsjob og din familie, bliver du måske nødt til at neddrosle dine veninde-cafebesøg i en periode – er du villig til det? Du må forholde dig til den energi, du har, og den mængde timer i døgnet, der er – i forhold til dine mål. En god reminder er, at vi max kan arbejde intenst på 2 områder af vores liv, hvor vi ønsker at skabe forandringer.

5. Kend din motivation

For at kunne overkomme modstanden og dine undskyldninger, skal du vide, hvorfor din vision og dine mål vigtige for dig? Skriv dette ned, så du kan minde dig selv om årsagen til, hvorfor du ønsker forandring, når du går i stå. Spørg dig selv: Hvorfor en mine mål og min vision vigtigt for mig? Hvad er konsekvensen, hvis jeg ikke realiserer dem? Hvad kan jeg opnå at føle og være, hvis jeg gør? Hvordan vil det komme andre til gode, hvis jeg når mit mål? Hvad vil det betyde for andre, hvis jeg ikke gør?

6. Der vil komme undskyldninger

Undervejs vil der opstå undskyldninger i dit hoved for, hvorfor du ikke skal gøre det, du ved, du bør gøre. Forbered dig på det – bliv bevidst om dine undskyldninger, så du med lethed kan se gennem dem og overkomme dem. Og hav en strategi for at handle på drømme, selvom du har undskyldninger. Beslut dig for, hvad du konkret vil minde dig selv om, når undskyldningerne viser sig.

LÆS OGSÅ: Sådan bliver du bedre til at lytte til din mavefornemmelse

7. Forvent modstand mod forandring

Alle mål, der skal realiseres, indebærer nye forandringer. Al forandring er pr automatik utrygt. Det er utrygt for din psyke, dit ego, din krop. Så hav en strategi for at møde denne modstand og vær nysgerrig på, hvad modstanden dækker over. Spørg dig selv: Hvad handler min modstand mod forandring om? Er det frygten for det ukendte, frygt for konsekvenserne, eller er det eksempelvis usikkerhed og tvivl om, om du har det, der skal til?

8 . Kend dine tankers begrænsninger

Dine overbevisninger og tanker om dig selv afgør, om du støtter dig selv på vej mod dine drømme, eller om du spænder ben for dig selv. Tænker du fx ‘jeg har ikke det, der skal til’, vil du blokere dine egne skridt, inden du kommer i gang af frygt for fiasko og latterliggørelse. Så bliv opmærksom på dine begrænsende overbevisninger, så du kan arbejde på at erstatte dem med nye støttende overbevisninger, som fx: ‘Jeg har hvad der skal til,’ ‘jeg er god nok, præcis som jeg er,’ ‘jeg er støttet af noget større end mig selv,’ ‘jeg er elsket, præcis som jeg er’.

9. Tag konkret handling

Du bliver nødt til at gøre noget andet for at få noget andet i dit liv. Det er ikke ok bare at sidde og drømme, lave vision boards og meditere på og tale om dine visioner, drømme og mål. Du bliver nødt til at tage ansvar for det, som du vil skabe og tage konkret handling. Bevis overfor dig selv, at du oprigtigt vil det, som du siger, og vis det med dine handlinger. Bevæg dig bevidst mod dine drømme ved at tage aktion hen imod din vision. Spørg dig selv hver eneste dag: Hvad kan jeg i dag konkret gøre for at nærme mig mit mål eller vision?

10. Anerkend dig selv

Husk at anerkende de små skridt, du tager – hver eneste dag. Husk at anerkend dig selv for den tid og energi, du giver til dine visioner og drømme. Køb en notesbog eller dagbog, hvor du hver aften skriver de ting ned, du har gjort for at nærme dit vision og anerkend dig selv for det.

Læs mere om Louise Schønnemann, Integrativ Shadow Coach med speciale relationer, selvværd og skyggearbejde. Hun afholder blandt andet nytårsworkshops. Læs mere på www.mærklivet.dk (link fjernet)

Læs også