Brev til Renée: Min kæreste prioriterer sin datter

Hej Renée Min kæreste og jeg har været sammen i halvandet år. Vi er begge i 40’erne, og han har været gift to gange og har et barn fra første ægteskab. Jeg har været single det meste af mit liv, indtil jeg mødte ham. Vi er meget glade for hinanden og er hinandens helt store kærlighed. Vi bor hver for sig. Min – eller vores – udfordring er, at jeg meget tit kommer til at føle mig alene eller overset, når han har sin 17-årige datter på besøg. Til tider føler jeg mig slet ikke prioriteret som kæreste. Det skal siges, at hun bor en uge hos hver forælder. Hun er enebarn, dyrker eliteidræt, og det sidste påvirker hele familien i meget høj grad. Det kan være svært at have tid sammen som kærester, den uge hun er hos sin far, da han kører hende alle steder hen. Om det er til/fra skole, træning, til venner, kæreste eller stævner. Det kan jeg selvfølgelig blande mig uden om, og det har jeg egentlig også gjort, men det provokerer mig voldsomt, at han springer rundt som tjenestepige, så snart hun skriver. Han siger nej til invitationer fra mine venner, i den uge hans datter er der, og han er heller ikke særlig imødekommende over for gæster. Jeg mener, han er mere hængt op, end hvis han havde haft et barn på fem. Han mærker slet ikke friheden og glæden ved, at barnet begynder at kunne klare nogle ting selv. Hans ekskone (pigens mor) fylder til tider også en del, men jeg synes trods alt, det er godt, de er på god fod. Dog generer det mig, at de er på så god fod, at de, to gange i den tid jeg har kendt ham, har været på skiferie sammen (med datteren også samt noget andet familie), og det gør mig ked af det. Han ser dog ingen problemer i det, da de er venner. For at opsummere så synes jeg, han adskiller det liv, han har med mig, og det liv, han har med sin datter. Den uge vi er sammen, er han verdens dejligste kæreste, og den anden uge, hvor hans datter er der, føler jeg, jeg kan sejle min egen sø. Jeg kan ofte blive i tvivl om, om han egentlig ønsker et fælles liv med mig. Vi har haft mange skænderier præcis om det, og det er, som om jeg ikke helt kan få ham til at forstå min side af sagen. Jeg vil rigtig gerne have et partnerskab, hvor man vælger hinanden til, men jeg synes, han mere og mere lever sit liv, som om han kun har sig selv og sin datter at tage hensyn til. Hvordan får jeg ham til at lytte og tage mig alvorligt? Jeg elsker ham, men jeg er nervøs for vores fremtid. Kh. en, der gerne vil være anonym LÆS OGSÅ: Brev til Renée: Min eksmand svigter vores døtre Kære dig, der gerne vil være anonym Jeg kan høre på dit brev, at du har det rigtig svært, fordi du ofte føler dig udenfor i din nye familie. Og det kan jeg virkelig godt forstå. for det er svært at komme ind i en ny familie og være den nye, der skal indordne sig under det, som allerede eksisterer. Følelserne af frustration, jalousi, vrede, tristhed, eller hvad det end er, der fylder, har jeg hørt om, set, oplevet selv og er blevet fortalt om af rigtig mange andre kvinder. Det er faktisk en ret klassisk og almindelig problemstilling.Du ved godt, du ikke kan gøre noget ved din ”konkurrent”, nemlig din steddatter, men du kan prøve at fange din elskedes opmærksomhed og gøre opmærksom på, at du føler dig forurettet, ked af det, afvist etc., fordi han elsker ”den anden”, sin datter, så højt. Og det gør du så – måske fordi du ønsker, det var dig, han satte før alt andet, og ikke hende? På en måde er det jo det, vi kvinder ønsker, vores mænd skal gøre – og derfor kan det være særdeles provokerende at se på, at en anden får lige netop det, vi selv går og længes efter? Det er faktisk lidt i det lys, jeg ser problematikken, du beskriver. Selvfølgelig er der nuancer, der gør hver situation forskellig fra hinanden, men grundsubstansen er den samme, og jeg tror ofte, det handler om jalousi, om kontrol og om at længes efter det, ”den anden” får. Måske bliver du provokeret af det, jeg skriver her, og måske kan du slet ikke genkende noget? Hvis det er sådan, skal du huske, at jeg kun forsøger at reflektere over emnet og ikke sidder på sandheden. Men jeg tænker, at du kunne være på kollisionskurs med dit nye forhold, hvis de følelser, der fylder dig i forhold til din kærestes datter, får lov til at fylde for meget i jeres forhold. Du skal huske på, at de to har været en familie i 17 år, og du er den nye i familien. Og så bliver jeg nok nødt til at sige, at jeg i bund og grund ikke synes, din kæreste opfører sig som tjenestepige, men derimod nøjagtig sådan som en far skal opføre sig over for sit barn. Han prioriterer sit barn frem for en kvinde, han ”kun” har kendt i halvandet år – og jeg ved godt, det er hårdt skrevet og slet ikke det, du ønsker at høre. Jeg forsøger ikke at gøre dig ked af det, men som mor til fire børn véd jeg, jeg personligt altid ville foretrække en mand, der satte sine børn højest, frem for en mand, der glemte sine pligter og prioriteter, ”bare” fordi han fik en ny kæreste. Det er der mange mænd, der gør, og tro mig, det kan være smertefuldt for deres børn. Men det betyder stadig, at dine følelser er i orden. Dine følelser er jo, som de er, og det må de også gerne være – du føler dig som nummer to, det ER ingen rar følelse. Og det skal du selvfølgelig i gang med at gøre noget ved, så du kan holde ud at være i dit kærlighedsforhold, og du og din kæreste kan finde en måde, det kan lade sig gøre at være den far på, han ønsker at være, så du ikke føler dig svigtet, hver gang han skal køre sin datter til et eller andet. Og hvordan gør du så det? Tja, det er ikke nemt, og måske skal du bede din kæreste hjælpe dig? I stedet for at blive vred over og ked af det, han gør, i stedet for at give ham ansvaret for dine følelser, så tag selv ansvar for det, som fylder indeni, og fortæl ham, hvordan du har det, uden at bede ham ændre sine følelser. Find en måde at blive fyldt op på i de uger, hvor hans datter ikke er der. Tænk over, hvad du/I kan gøre sammen, når I har mulighed for det, i stedet for at ønske, I skal gøre det, når det ikke er muligt. Stop med at se det som en magtkamp, hvor enten du eller hans datter vinder kampen om hans gunst, men se i stedet sådan på det, at du har valgt en mand, som du er nødt til at dele. Og det er måske lige netop det, der gør ham til den mand, du elsker så højt? Du skriver, at han ikke mærker friheden og glæden ved, at hans datter begynder at kunne mange ting selv. Jamen, måske er han slet ikke interesseret i det? Og måske betyder forholdet til datterens mor uendelig meget for ham, netop fordi de har datteren sammen? Det betyder ikke, at du ikke også kan få en plads i hans liv, eller at han ikke elsker dig – du kan sagtens få en plads i hans liv, og I kan sagtens elske hinanden og skabe et liv sammen. Men hans fortid er en del af ham, og den tror jeg, du bliver nødt til at lære at leve med. Kærlig hilsen Renée Cand. psysch. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge hende om alt, hvad der hører kvindelivet til. Skriv til femina, Havneholmen 33, 1561 Kbh. V, og mærk kuverten ”Kære Renée”. Eller send en e-mail til renee@femina.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte de breve, der bringes i bladet. Alle, der skriver til Renée, får svar, uanset om spørgsmålet bruges i bladet eller ej. Meget mere Renée Du kan finde tidligere svar og klummer fra Renée her. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre. Følg også femina på Facebook, hvor du altid er velkommen til at komme med din mening om artiklerne i bladet, eller andre ting, du finder aktuelt at debattere.