Forebyg stress: kom din skam til livs!

Forebyg stress ved at komme din skam til livs!

Når vi bliver stressede, handler det ofte om, at vi ikke længere kan være på den måde, som vi gerne vil være og kan stå inde for. Når det sker, kan der typisk ske to ting: Enten lykkes det at revurdere vores ideal, eller også bukker vi under for stressen og ender måske med at sygemelde os. Forskellen på, om du gør det ene eller det andet, handler ikke om stressen, men om din skamfølelse som kommer, når du ikke føler, at du lever op til dine idealer. Det mener Pernille Steen Pedersen, der har skrevet bogen ”Slip stress ud af skammekrogen”. Og derfor kan vi også i højere grad tackle stress, hvis vi kender vores skam. Her fortæller hun hvordan.

1. Kend risikoen

Arbejdspladsen er i dag et sted, hvor mange af os lægger vores liv og sjæl. Det er som et kærlighedsforhold, og når der er så meget på spil, bliver det også mere sårbart, og vi stiller derfor langt højere krav til os selv som medarbejdere end tidligere. Skammen er derfor blevet en central faktor ved det moderne arbejdsliv, for samtidig med at mange af os oplever, at vi er pressede på tid og ressourcer, er det ikke ”tilladeligt” for de fleste af os at udføre vores arbejde halvgodt. Altså er der stor risiko for, at vi havner i en umulig situation i det moderne arbejdsliv.

2. Bliv dus med din skamreaktion

Helt overordnet er der to måder, hvorpå vores skamfølelse kommer i spil, når vi er stressede. Den ene knytter sig til opgaven (problemløserreaktionen) og den anden til relationerne (relationsmesterreaktionen). Reagerer du som ”problemløser”, skammer du dig over din egen indsats, og du er primært bange for din egen og andres dom over din måde at udføre opgaverne på. For at undgå den kan det betyde, at du ikke kommer i gang med opgaverne, ikke får lavet den præsentation, du skulle lave osv., hvilket kun er med til at forværre både stress og skam. Reagerer du som ”relationsmester”, er du bange for omgivelsernes reaktion på dig: bange for lederen, bange for, hvordan andre behandler dig, bange for at tjekke mails osv. Og når omgivelserne ikke reagerer, som du forventer – og f.eks. ikke siger godmorgen eller besvarer dine mails, tænker du, at de ikke kan lide dig, og så forværres din skamfølelse.

LÆS OGSÅ: Undgå stress: 5 råd til en langsommere livsstil

3. Find ud af alvoren

Som udgangspunkt er skam ikke en negativ følelse, den beskytter os jo mod udstødelse af flokken. Det er, når skammen bliver koblet med skyld, og du får følelsen af, at du har gjort noget galt eller hele tiden er bange for, at du kommer til at gøre noget galt, at den bliver et problem. For så opstår den konstante følelse af uro. Det kan være, at du ikke kan tage dig sammen til at løse dine opgaver, du føler dig måske overvåget, du får ondt i maven, når du hører skridt på gangen foran dit kontor osv. Og det skal du tage alvorligt. Når først skammen har taget overhånd og koblet sig til skyld og angst for at blive afsløret i at have gjort noget forkert, har du brug for hjælp.

4. Bed om hjælp

Nogle tror, at stress bare handler om at tage sig sammen, og skammer sig derfor over skammen, men ”skam med skam på” gør det bare værre. I stedet handler det om at bede om støtte på den rigtige måde. Og her kan du med fordel tænke på din egen skamreaktioner (se punkt 3). Ved problemløserreaktioner vil du ofte håndtere din stress ved at søge indad og finde løsninger selv. Men du bør bede om hjælp og fortælle direkte, hvad du har brug for. Ved relationsmesterreaktioner vil du håndtere din stress ved at søge udad og hente hjælpe og støtte hos andre. Det kan give mange misforståelser, hvis andre ikke forstår dit behov for at delagtiggøre dem i dine bekymringer og det bagvedliggende behov for at føle dig som en vigtig del af et arbejdsfællesskab og få andres opmærksomhed. Derfor er det også vigtigt her at være direkte og f.eks. sige, at du har brug for at vide, at du har lederens fulde opbakning eller din kærestes ord for, at I er fælles om ansvaret.

LÆS OGSÅ: Job-detox: Genfind balancen mellem arbejdsliv og privatliv

5. Døm dig selv mildt

Arbejdslivet i dag handler om kompromiser og om at gøre det så godt, man kan, inden for de rammer, der er, og der er sjældent ressourcer til at løse en opgave, så man selv synes, at den er løst 100 procent tilfredsstillende. Meget skam, og dermed stress, ville kunne undgås, hvis vi indså dette og hjalp hinanden til at indgå de nødvendige kompromiser og dermed var lidt mildere, når vi dømmer os selv og vores indsats.

Og så skal vi også vide, at vi ikke kan præstere det samme på alle tidspunkter i livet. Der kan ske en masse ting i privatlivet, som skilsmisse, syge forældre osv., der tærer på kræfterne, og som gør os mere kortluntede og ude af stand til at udføre vores arbejde, som vi synes, det bør udføres. Vi skal derfor huske, at hvis vi i perioder er pressede på privatfronten, så spiller det ind på vores arbejdsliv og kommer til at påvirke det produkt, vi leverer, og hvis vi prøver at dække over det, kommer skammen.

6. Ansvaret er alles

Skam driver gæk med dig og sætter gang i katastrofetænkning. Men når skammen kommer frem i lyset og bliver anerkendt som en del af det at være menneske, kan den vedblive med at beskytte os i stedet for at skade os. Skammen kan ikke forsvinde ved, at vi prøver at tænke den væk hver især. Så i stedet for at vi for eksempel bliver klædt på til at blive robuste og tænke bedre tanker om os selv, skal vi i højere grad blive bedre til at støtte og få selvværd via hinanden.

Derfor vil det være en stor hjælp til stressede kolleger, hvis du som ikke-stresset kollega bliver bedre til at kaste din egen usikkerhed på banen. Ligesom man som arbejdsgiver har et ansvar for at få formuleret, at det er o.k. at begå fejl, og at man sætter pris på opgaveløsning på 80 procent, fordi det er de vilkår, mange arbejder under i dag.

Om eksperten:

Pernille Steen Pedersen er ph.d. og cand.scient.pol. Hun er ansat på CBS og forfatter til bogen ”Slip stress ud af skammekrogen”, der udkom i efteråret sidste år.