Sådan scorer du drømmefyren på nettet
Foto: Colourbox
Der er masser at hente, hvis du vil finde uforpligtende sex, spændende bekendtskaber eller måske en kæreste for livet på nettet. Du skal bare kende de vigtigste tricks, undgå de værste faldgruber - og være klar over, det ikke altid lykkes i første hug.
Har du prøvet netdating? Fortæl om dine egne gode som dårlige erfaringer med netdating i vores debatforum
1. Hvad vil du ha'? Start altid med at gøre dig klart, hvad det præcist er, du søger: Livsledsager, bolleven, kæreste, engangsknald, fast legekammerat, chat-ven? Tænk tilbage på dine tidligere forhold - hvad fungerede, og hvad duede bare ikke? Hvad kan du lære af det, når du næste gang skal i et forhold?
2. Hvilket datingsite? Der er et kæmpeudvalg af datingsites på nettet, og det kan være svært at finde rundt. Du kan finde en oversigt over en del datingsites på Datingguiden. Du finder også sites, hvor det er åbenlyst, at det er sex, der er tale om - de fleste kender efterhånden siden Scor.dk. Fordelen ved disse sites er, at du her kan være fuldstændig ærlig om dine lyster og leve dine frækkeste fantasier ud. Vær opmærksom på, at mange har dobbeltprofiler - oftest både en fræk og en "ærbar" version på forskellige datingsites. Prøv evt. at komme til at se dem begge - så får du et mere komplet billede af din date.
3. Hvem er du? Brug tid på at skrive din profiltekst - og vær opmærksom på, at de fleste scroller hurtigt igennem, og derfor kun ser de første 1-3 linier. Få nogen til at læse den og give dig feedback. Skriv om, til du er helt tilfreds.
4. Foto eller ej? Hvis du har foto på, vil du få markant flere henvendelser, og det sikrer, at de mænd, der skriver til dig, allerede har besluttet sig for, at du ser dejlig ud.
5. Lad være med at sidde foran din mailboks og vente - gå selv på jagt. På de fleste datingsites er der et overtal af mænd, så det virker næsten altid, når det er dig, der tager den indledende kontakt. Send en kort mail: Find balancen mellem "hej, du ser lækker ud, tjek min profil" og "her har du hele min livshistorie." Du kan sagtens sende samme mail ud til flere, men start med 3-5 stykker.
6. Skriv ikke for længe sammen - du risikerer at danne en masse drømmebilleder, som så falder til jorden, når I mødes. Skriv en smule sammen, snak evt. i telefon, og mød så hinanden helt kort. Hav evt. en "bagkant" ("jeg har lige en halv time, før jeg skal mødes med min veninde"). Hold det under alle omstændigheder kort den første gang. Giv et klart svar med det samme, også hvis du ikke er interesseret.
7. Hvis I begge er interesserede i mere kontakt, så planlæg en lidt længere date. Er formålet med jeres møde sex, så overvej, om du vil se ham mere an, før I tager tøjet af. "Jeg lægger nøglen under dørmåtten og lægger mig nøgen og blindfoldet på sengen" er en fræk fantasi, men overvej en ekstra gang, om du er tryg nok ved ham og ved nok om ham til, at det er nu, I skal lege den leg.
Abonner på magasinet Tidens Kvinder
Brug for nyt krydderi i soveværelset? Køb dit erotiske legetøj i oestrogen.dk-shoppen