Træning og kost
18. april 2013Få opskriften på supermodel Rosie Huntington-Whiteleys super juice
Super juicer er særdeles populære i øjeblikket, og de naturlige ingrediensers gavnlige virkninger, kan give både krop og sjæl et kæmpe boost. Få her opskriften på Victoria’s Secret modellen Rosie Huntington-Whiteleys favoritjuice.
Af: Redaktionen
![https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/egangsbilleder-2013/april/2013-16-rosie-p.jpg](https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/egangsbilleder-2013/april/2013-16-rosie-p.jpg?auto=format,compress&fit=min&fp-x=0.5&fp-y=0.5&ar=414:548)
Foto: instagram og facebook
Denne variant, som Rosie selv har anbefalet på sin Instagram-profil, tager kun få minutter at lave, og så smager den fantastisk. Vi har selv afprøvet den, og du kan med fordel variere opskriften, så du for eksempel bruger to æbler i stedet for et æble og en pære, ligesom du sagtens kan bruge saften fra en appelsin eller to limefrugter, hvis du foretrækker en variant, der ikke er lige så syrlig i smagen. Velbekomme!
Sådan laver du Rosies favoritjuice
4 romaine salatblade
2 selleri stilke
1 kop frisk spinat
1 æble, fri for skind og hakket
1 pære
½ banan
Saften fra en halv citron
1 ½ kop koldt vand
Blend alle ingredienserne til de har fået en flydende, lind form, og nyd den med det samme.