Kærlighed og sex
10. marts 2011

Er der kærestepotentiale?

Skal du droppe ham eller er der kærestepotentiale?
Af: Redaktionen
https://imgix.femina.dk/media/14e746bddebc45869a0a09d174bcd99e.jpg

Disse fire spørgsmål vil ifølge Steve Harvey hjælpe dig med at finde ud af, om der er kærestepotentiale, eller om du skal droppe ham.

HVAD ER DINE KORTSIGTEDE MÅL?
Hans svar giver dig mulighed for at vurdere, om du ønsker at være en del af hans planer eller ej. Planlægger han en jordomrejse med rygsæk, og du har vibrerende æggestokke efter en baby, så er I sikkert ikke et match. Advarselssignalerne bør gå i gang hos dig, hvis han siger, at han ingen planer har. Ifølge Steve Harvey har enhver
afbalanceret mand en plan.

"Act like a lady, think like a man" kan købes på Amazon.com Steve Harvey er far til fire og lykkelig gift. Han er
vært på det landsdækkende radioshow "The Steve Harvey Morning Show".

HVAD ER DINE LANGSIGTEDE MÅL?
Hans svar giver dig et godt indblik i, hvilken type du har med at gøre. De fl este mænd har allerede skrevet deres livshistorie. De ser allerede som ganske unge sig selv som familiefader, karrieremand, den evige ungkarl eller jordomrejser.

Læs også: 10 grunde til manglende sex i ægteskabet

HVAD TÆNKER DU OM MIG?
Dette spørgsmål venter du med til efter et par dates, for han skal lige have mulighed for at lære dig at kende. Hans svar er røbende for, om han ser jer to have en fremtid sammen. Siger han: "Det ved jeg ikke rigtig", så tro på ham. Han siger, at han egentlig ikke ved, om han er vild nok med dig til at skabe en fremtid med dig. Skynd dig videre, hvis du har med en mand at gøre, der giver så impotent et svar. Han skulle gerne sige noget som: "Jeg tænker, at du er
klog, smuk, sød, ambitiøs, vil blive en fantastisk mor" eller andre rosende ord.

Læs også: Monogami er unaturligt!

Below your belt - til kvinder

HVAD ER DINE FØLELSER FOR MIG?
Steve Harvey påpeger, at hvad han tænker om dig, og hvad han føler for dig er to forskellige spørgsmål. Hvis en mand ikke kan fortælle, hvad han føler for dig efter et par dates, så er det fordi, han ikke føler noget andet end, at du er en god legekammerat her og nu. Svar der viser, at han er comitted, er for eksempel "Jeg er vild med dig", "Når du ikke er i nærheden, savner jeg dig", "Du er den type kvinde, jeg har ledt efter". Svarer han: "Jeg synes du er cool nok", er det et rødt flag om, at hans følelser er overfladiske. Mænd er generelt ikke så talende som kvinder, men du skal alligevel insistere på at få svar på disse afgørende spørgsmål, så du ikke ender med at spilde tiden på den forkerte.

Læs mere om:

Læs også