Selvudvikling
4. december 2012

Stop madspildet i julen!

Vi smider ikke bare om os med penge i julen. Det gælder også maden. I december måned lander mad for 1,53 mia. kr. i danske skraldespande. Dét forsøger ’Stop Spild Af Mad’ at gøre noget ved …
Af: Lonnie Kjer
https://imgix.femina.dk/media/billeder/2012/november/madspildprim.jpg

foto: All Over

Vi ER faktisk blevet lidt bedre til det, siger eksperterne. At holde lidt igen med det enorme spild af mad, som især december byder på. Det er bare stadigvæk ikke godt nok. Hver danske familie kaster for 1000 kr. i skraldespanden lige nu, og der er masser af både grøntsager, brød og kød i posen i posen, for vi køber naturligt nok meget mere ind, når julen banker på døren.

Der skal nemlig være nok af det hele i julen, og derfor er vores madspilds-psykologi anderledes i julemåneden end i resten af året, siger Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen 'Stop Spild Af Mad'.
"Julen handler om indgroede traditioner og forventninger til, at der ikke må mangle noget på julebordet. Dette forventningspres fører til, at danskerne har en tendens til at stille meget mere julemad frem på bordet, end de overhovedet kan nå at spise."

Sådan gør du!
Og selvom vores bevidsthed om madspildet er større i dag end for bare få år siden, lancerer 'Stop Spild Af Mad' nu en række gode tips til måske at smide lidt mindre ud i denne jul. Og det handler både om en mere realistisk planlægning af indkøbene - og at bruge madresterne i stedet for at smide dem væk.

1. Tænk "lidt men lækkert" - hellere små skåle med god kvalitetsmad, end store fade med den billigste medister.

2. Undervejs i julefrokosten bør man ikke sætte al maden frem på én gang, men fylde op efterhånden, som fadene tømmes. Så slipper man for at smide maden ud, fordi den har stået for længe fremme.

3. Man kan også tænke kreativt og give give gæsterne en doggybag med hjem.

4. Julens rester skal hurtigt ind i køleskabet eller fryseren og bruges i nye retter.

5. På nettet kan alle gå ind og få flere gode råd fra Stop Spild Af Mad's oplysningskampagne http://www.madspild.net

6. Ryd hylderne og skaf plads til julen. Ellers bliver pladsmangel en god undskyldning for at bruge skraldespanden. Brug de første uger af december til at spise dig igennem alt det, du har på lager. Det sparer penge. Brug de kreative evner og skab en madplan, hvor det meste fra listen bliver spist, så der bliver plads til juleindkøbene.

7. Organisering af kampen mod madspild. Mindre madspild skal organiseres, det skal være lige så let at lægge kålstokken eller kartoffelmosen fra sig i køleskabet som at kaste den i skraldespanden. Gem de store syltetøjsglas fra rødbeder, sild og asier. De er gode til madrester. SGem resterne fra de færdige retter - det er sjovt at skabe ny lækker mad ud fra gårsdagens rester, og så sparer det tid og penge.

8. Lidt-men-godt julefrokost: Overdådige julefrokoster er blevet "not"! Tre-fire retter, som du har kræset for, er "hot". Inviter til en bæredygtig julefrokost. Skær ned på antallet af retter og frås i økologiske delikatesser i stedet. Færre retter giver mindre madspild og god økonomi. Så kan du hæve kvaliteten.

Del ud af dit overskud
Stop Spild Af Mad har i løber af årene gennemført en del aktioner som resulterede i formidling af god overskudsmad til hjemløse og socialt udsatte.
Se her: Gi' din mad til hjemløse!

Støt hospitalsklovnene!

Må jeg få dit hjerte, når du dør? Læs klummen …

Besøg Shoppen!

Læs også