Selvudvikling
19. juni 2012

NLP coaching: Hvem er du - helt ærligt?

Er du perfektionisten, romantikeren, hjælperen eller eventyreren? Der er mange muligheder. Helt præcis ni, hvis man skal tro en ældgammel beskrivelse af vores personlighedstyper.
Af: Lonnie Kjer
https://imgix.femina.dk/media/a17b7092ecce48829b7ab557a672ad72.jpg

foto: All Over

Det er ikke så tosset, enneagrammet, som det hedder - den flere hundrede år gamle og dybdegående model til beskrivelse af vores personlighedsmønstre. Du kan nemlig bruge det hele i din personlige udvikling, i dit arbejdsliv, på hjemmefronten … overalt. Hvis du altså tror på det. Det er vinger, pile, cirkler og tal, og alt sammen er med til at danne billedet af DIG - med de forskellige skift, du kan have i din personlighed.

Spejlbillede - på godt og ondt
Det er sandsynligvis ikke så svært at genkende dig selv. De ni typer er i hvert fald beskrevet ret så tydeligt og i forskellige, følelsesmæssige situationer, hvor du - måske - vil tænke: "dét er lige mig, det der" … også i situationer, hvor man egentlig helst ville være fri. Heldigvis har man lov til at "stjæle" lidt fra de andre typer, og det klæder da enhver at springe fra at være "skeptiker" til "hjælper" - bare lige for en kort bemærkning, ligesom man i f.eks. stressede situationer kan være en anden type end dén, der egentlig "hører til" ens nummer.

Er du en nummer 8?
Og er du enneagramtype 8, er det nu, skal investere i bogen, "Så kom dog ind i kampen", der netop er udkommet. Den er en del af bogprojektet "Enneagrammet - typen om typen", som selvfølgelig tager hånd om samtlige ni af slagsen, og nu er det altså type 8, der bliver taget under ærlig behandling. Og du er ikke et sekund i tvivl, hvis du er en "otter". Så handler bogen om lige præcis DIG, og den sparker derud af i samme tone som titlen. Den gode nyhed (og den trænger man altså til, når man har læst den), er, at forfatterne selv er enneagramtype 8. Og det er ærligt talt befriende at høre om sig selv, sine styrker og sine mangler, fortalt af nogle andre. Mens man griner, småråber og provokeres af og med sig selv og forfatterne. Og genkender en hel del.

Kender du typen?

De ni typer:

1 - Perfektionisten
2 - Hjælperen
3 - Udretteren
4 - Romantikeren
5 - Iagttageren
6 - Skeptikeren
7 - Eventyreren
8 - Frontkæmperen
9 - Fredelskeren

"Så kom dog ind i kampen" ...
er netop udkommet på NLP-husets forlag og er skrevet af Christel Seierø pg Britte Toftebjerg.


Kender du typen? Ta' testen her!

Vi savner din mening på debatten. Klik her!

"Tror du på et liv efter livet?"

"Har du travlt? Tillykke med det!" - og læs her!

Læs mere om:

Læs også