Kærlighed og sex
28. januar 2013

Kvinder med mange sexpartnere - Er det ok?

Hvorfor er det tabu, hvis en kvinde godt kan lide sex, når det tilsyneladende er i orden for manden? Og stammer stigmatiseringen fra samfundet, eller kommer det i virkeligheden fra én selv?
Af: af Maria Jönsson Bebe, Tidens Kvinder
https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/egangsbilleder-2013/januar/2013-5-sexpartnere-p.jpg

foto: Shutterstock

"Spørger du en kvinde, hvor mange hun har haft sex med, vil hun måske underdrive. Spørger du
en mand, er han sjældent bleg for at tage et par ekstra med på listen"
. Ordene er Psykoterapeut MPF Terje Nordbergs.

Kvinder skammer sig over deres lyst

Han arbejder som praktiserende psykoterapeut, og møder gennem sit virke ofte kvinder, der er i klemme imellem deres naturlige glæde ved sex, og den potentielle fordømmelse, som de mødes af i samfundet. Norberg fortæller her om et af disse møder:

"En ung kvinde på 19 år fortalte, at hun var lige lovlig glad for sex. Hvad hun mon mente med det? Nød hun det ikke? Var hun ikke glad for at føle sig begæret og mærke fyrenes lystne blikke? Jo. Hun var vild med det. Nærheden. Kropsligheden. Hun var kort sagt et lidenskabeligt menneske og glad for at være i fokus som kvinde. Var det det samme som, at hun var billig og let på tråden? Det kunne hun ikke helt finde ud af, men veninderne var begyndt at snakke. Var de misundelige, eller var hun ved at blive en "luder""?

Selv i vores frigjorte tid er det altså stigmatiserende, hvis en kvinde er alt for "indbydende."

> Læs også : Guide til one night stand - sådan får du god sex

Sex i bytte for ægte nærhed

Omvendt oplever Terje Nordberg også kvinder, der har haft mange sexpartnere, men som føler stor selvlede på grund af det, i deres egne øjne, høje antal sexpartnere. Denne gruppe af kvinder bruger ofte sex, som substitut for ægte følelser, og 'bytter' sin seksualitet ud for nærhed.

I dette tilfælde anbefaler Nordberg, at man meget nøgterne overvejer sin situation for ikke at ende med at føle sig 'udnyttet':

"Nyder du sex? Og har du det godt med at prøve nye ting, eller har du en tendens til at tage negative erfaringer med dig i mødet med den næste fyr? Kan du skelne mellem sex for sjov og sex som udtryk for intimitet og nærhed? For det er to forskellige måder at være sammen på."

> Læs på Tidens Kvinder : Pornofilm til kvinder fra kvinder

Brug 'tjeklisten'

Terje Nordberg anbefaler, at hvis man kommer i tvivl om, hvad ens virkelige motiv for at have mange sexpartnere er, kan man med fordel bruge en tjekliste over motiver, til at forstå sig selv:

Det er helt okay at gå i seng med mange forskellige, når:

  • Du selv moralsk kan forsvare din handling.
  • Du nyder det.
  • Du ikke gør det for at opnå noget - bortset fra nydelsen, selvfølgelig - og bruger ikke sex som en handels- eller byttevare.
  • Du ikke er vred eller hævngerrig overfor nogen.
  • Du er ved dine fulde fem, når du inviterer ham indenfor, og i øvrigt ikke er en, der kryber til sengs med hvem som helst.

Hvis der er et flertal af jaer i dine svar, er du overvejende et 'nydelsesmenneske', der slet og ret holder af sex, men hvis du derimod har flest nejer, er det måske tid til selvransagelse. Forklarer psykoterapeuten.

Lyt til mavefornemmelsen

"Det afgørende er, hvad enten dit tal er "for højt" eller "for lavt," hvad din mavefornemmelse siger, når du er på vej i seng eller ind i kopirummet med mand nummer 316. En meget god grund til at sige ja til endnu en fyr er, at du kender dig selv og din seksuelle identitet godt. Du vælger sex her og nu, fordi du nyder det!"

Tilgiv dig selv

Omvendt oplever kvinder, der 'bytter' sex for nærhed ofte, at de har svært ved at tilgive sig selv. Det handler om, at de ikke er ærlige overfor sig selv med, hvem de er, og hvad de dybest set ønsker at få ud af et intimt møde med en mand:

"Nogle kvinder fortryder episoder i fortiden. Hold op med det. Det nytter ikke alligevel. Måske var du ung og umoden og håbede, at sex ville føre til kærlighed? Måske var du langt nede og trængte til bekræftelse? Det er menneskeligt. Du fortryder måske - og med god grund - at du dyrkede usikker sex. Lær af det. Gjorde du nogen fortræd? Tænk dig om en ekstra gang, når du næste gang bliver fristet. Fortryd ikke noget, du fik erfaringer fra." lyder Terje Nordbergs råd til kvinder, der synes, de har haft for mange sexpartnere.

> Læs også : Engangsknald kan være svært for mange kvinder - læs her hvorfor

Kilde: Psykoterapeut MPD og forfatter Terje Nordberg, læs mere her: http://terjenordberg.dk/

Læs mere om:

Læs også