Rigtige mænd går til læge!
foto: All Over
Der er så meget kvinder ikke forstår, men det ser heller for godt ud hos mændene. I hvert ikke, når det handler om at komme af sted til lægen, når det er nødvendigt. Mændene har en tendens til at slå symptomerne hen og lade tiden gå, men det vil Sundhedsstyrelsen lave om på med en ny kampagne, der råber mændene op og taler deres sprog.
"Kommunikationen til mændene skal være anderledes end den til kvinder. Det er vigtigt at vi fokuserer på, hvor mændene er, og hvordan vi får fat i
dem. Det er vi gået i gang med at blive klogere på i Kræftens Bekæmpelse, siger dr.med. fra Kræftens Bekæmpelse, Iben Holten.
kilde: Kræftens Bekæmpelse
Læs mere på Kræftens Bekæmpelse
Flest mænd dør af kræft
"Blod i afføringen? Det skal sgu da bare arbejdes væk," lyder skriften på væggen - eller bare én af plakaterne i kampagnen, der skal lokke mændene til lægen, når symptomerne står i kø. Og det faktum, at der ikke er mange mænd at spotte i lægernes venteværelser, sender altså flere mænd end kvinder i graven før tid.
Generelt lever mænd fem år kortere end kvinder, og på cancer-fronten taler tallene også sit tydelige sprog. Fem år efter diagnosen tyktarmskræft vil 54 procent af mændene være i live, men tallet er 57 procent for kvinderne. Endnu værre ser det ud, når vi taler modermærkekræft, og det afspejles i overlevelse af kræft.
Mænd kender ikke symptomerne
Ikke overraskende er det de dårligst uddannede med ringest levevilkår, der får bestilt lægetiden sidst, viser undersøgelse, som Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus universitet, har lavet for Sundhedsstyrelsen.
Og sammenlignet kvinder står det generelt heller ikke for godt til, når det kommer til de mest almindelige symptomer på kræft. Dem kender de ikke i samme omfang. Så send din mand til læge, hvis han har et eller flere symptomer, der kan være tegn på, at noget er helt galt. Det er ikke sikkert, han kommer derhen af sig selv.
"Kræft i æggestokkene - opdag sygdommen!" (link fjernet)
"Når mor eller far får kræft …"
"Du skal også dø!" - en klumme om døden!