Slip for mavesyre: Gode råd til at neutralisere maven
Foto: Shutterstock
Sure opstød og halsbrand er som regel en konsekvens af for meget mavesyre, og det ikke ikke kun ubehageligt men kan også skade svælget i halsen på sigt.
For meget mavesyre er dog langt fra et sjældent problem, og nærmere noget, som de fleste oplever. Men det er måske de færreste, der ved, hvorfor de får for meget mavesyre, og hvad man kan gøre ved det? Forkkaringen er dog relativt simpel, og vi giver dig den lige her samt gode husråd til at undgå eller bekæmpe for meget mavesyre.
Hvad er mavesyre?
Mavesyre er en sur væske, der produceres i mavesækken og er en vigtig del af fordøjelsen, da den hjælper med at nedbryde maden. Mavesyren står også for at nedbryde bakterier i maden og på den måde hjælpe mavens immunforsvar og mindske risikoen for infektioner.
Mavesyren spiller således en vigtig rolle i at holde fordøjelsen sund og rask, men hvis man får for meget mavesyre, kan de skabe gener som refluks og halsbrand.
Hvorfor får man for meget mavesyre?
Der kan være mange årsager til, at man producerer for meget mavesyre. En øget mængde mavesyre kan skyldes, at man har spist for meget eller har spist noget, som kroppen har svært ved at fordøje. Sur mave kan især opstå, hvis man har spist meget fed mad.
Nogles maver er mere følsomme end andres, og man kan have en følsomhed overfor bestemte fødevarer, der skaber for meget mavesyre. Alkohol og visse typer af smertestillende medicin kan også øge mængden af mavesyre.
Mavesyre påvirkes i først omgang af den mad, vi spiser men også af hormoner og nervesystem, hvorfor psykisk velvære også spiller en rolle. For meget mavesyre kan eksempelvis opstå grundet stress.
Hvad er symptomer på for meget mavesyre?
De mest almindelige symptomer på for meget mavesyre er sure opstød og halsbrand, men det kan også føles generelt om ubehag i maven.
Symptomer på for meget mavesyre kan være:
- Sure opstød og halsbrand
- Kvalme og opkast
- Smerter og ubehag i maven
- Oppustethed
- Mindre appetit og tidlig mæthed
Har du problemer med maven? Måske har du IBS - Irritabel tyktarm?
Er det farligt at have for meget mavesyre?
For de fleste er problemer med for meget mavesyre kortvarige og forbigående, mens andre oplever det som noget tilbagevendende og generende. Der er som udgangpunkt ikke noget farligt i at have for meget mavesyre, men det kan give mange gener og i nogle tilfælde være symptom på anden sygdom.
Hvis du oplever vedvarende symptomer på for meget mavesyre, skal du opsøge læge.
Husråd mod for meget mavesyre
Det er helt normalt at opleve for meget mavesyre en gang i mellem, og årsagen kan som regel findes i kosten. Derfor findes der også nogle gode husråd mod for meget mavesyre, som kan virke forebyggende eller behandlende.
Husråd mod forebyggelse af for meget mavesyre
1. Undgå meget store måltider
Du kan eksempelvis forebygge for meget mavesyre ved at spise meget store måltider eller spise måltider tæt på sengetid, da det øger produktionen af mavesyre. Et klassisk husråd mod for meget mavesyre er også at undgå meget fed mad, da det er sværere at fordøje og dermed øger mængden af mavesyre.
2. Skru ned for meget fed mad
Fed mad, der kan give for meget mavesyre kan være friteret mad, som pommes fritter og meget andet fastfood, store mængder af ost og fedt kød, mad og søde sager med fløde eller store mængder chokolade.
3. Vær opmærksom på, hvad du drikker
Det kan desuden være en god ide at se på, hvad du drikker. Alkohol og kaffe kan nemlig også medvirke til eller forværre symptomer på for meget mavesyre og især i større mængder. Det samme gælder kulsyreholdige drikkevarer som sodavand.
Oppustet mave? 10 årsager til, at du får ballonmave
Husråd mod behandling af for meget mavesyre
1. Spis neutraliserende fødevarer og små portioner
Mavesyre er en sur væske, og derfor kan det hjælpe på for meget mavesyre at spise tørt og neutralt mad som brød, kiks og knækbrød med lavt fedtindhold. Bananer er ligeledes gode til at neutralisere for store mængder syre i maven. Når du skal spise er små portioner vejen frem, da det er nemmere for kroppen at fordøje og kan være nemmere, hvis appetitten er lav.
2. Slap af men med hovedet i vejret
Stress kan være en årsag til for meget mavesyre, så hvis du kan slappe af, kan det være en hjælp. Du må dog ikke lægge dig ned, da det kan forværre halsbranden. Sid op eller læg dig med hævet hovedgærde.
3. Drik masser af vand og bevæg dig
I stedet for at spise en masse kan det hjælpe at få godt med væske gennem systemet - dog gerne noget neutralt som vand. Selvom det kan være godt og behageligt at slappe af, kan let bevægelse og motion, også hjælpe på for meget mavesyre og hjælpe fordøjelsen.
Behandling af for meget mavesyre
Der findes forskellige håndkøbsmidler, du kan købe på apoteket, som hjælper mod for meget mavesyre, hvis det er noget, man lider af en gang i mellem.
Medicinsk behandling af for meget mavesyre er som regel i form af syreneutraliserende medicin, som kan købes på apoteket. Medicin mod for meget mavesyre kan fås som piller, tyggetabletter eller pulver, der opløses og drikkes.
Kilder: Sundhed.dk, Apoteket.dk & Samvirke