Aktiv dødshjælp: Hvem bestemmer over dit liv?

Eutanasi. Eller aktiv dødshjælp. Det betyder 'god død', har til formål at afslutte et uhelbredeligt sygt menneskes liv øjeblikkeligt, og det assisterede selvmord tillades i flere lande verden over. Men ikke i Danmark, hvor Etisk Råd og politikere ikke deler den danske befolknings umiddelbare holdning, hvor over 70% mener, at aktiv dødshjælp burde være lovligt, viser en rapport fra Palliativt Videnscenter.

Lise Stampe Møller-Jørgensen

Autoriseret klinisk psykolog, specialist i psykoterapi

www.cancer.dk

Aktiv dødshjælp - for og imod
Men måske er det ikke så sort og hvidt. Måske er det nemt at have en mening om det alvorlige emne, når valget ikke skal træffes af os eller vores pårørende.

Det er i hvert fald nemt for mange af os at forstå Jane Aamunds ønske, ligesom det ikke var vanskeligt at forstå, hvorfor Jane Hoffmann, der led af den uhelbredelige sygdom ALS, i januar lod et giftstof på en klinik i Schweiz tage livet af hende. Og ligesom argumenterne mod aktiv dødshjælp lyder lige så fornuftige.

Læs også: Hvem skal bestemme, hvornår du skal dø?

Kræftens Bekæmpelse: Folk overvejer døden
Hos Kræftens Bekæmpelse møder de ofte alvorligt syge, der tænker tanken, at de selv vil bestemme, hvornår livet skal slutte.

"Der er rigtig mange, der lufter tanken om det," fortæller Lise Stampe Møller-Jørgensen,
autoriseret klinisk psykolog og specialist i psykoterapi hos Kræftens Bekæmpelse.

"Når folk får at vide, at deres sygdom er kronisk, og at de på et tidspunkt vil dø af den, kommer tanken til dem, at det ville være rart selv at afgøre, hvornår de skal herfra," fortæller hun.

Selvmordstanker bliver ikke til handling
Men det ender ikke sådan. I de fjorten år, Lise Stampe Møller-Jørgensen har været ansat hos Kræftens Bekæmpelse, har hun aldrig oplevet, at selvmordstanken er blevet ved andet end tanken.

"Når det kommer til stykket, vil folk gerne leve. Mennesket har en stærk livsvilje - også på trods af store smerter og gener, og så ændrer de altså mening, selv om de måske tidligere i forløbet troede, de ville handle anderledes. For ikke så længe siden talte jeg med en alvorligt syg kvinde, der var overbevist om, at hun ville tage livet af sig og havde allieret sig med en veninde, der ville hjælpe. Men hun endte også med at sove stille ind af sygdommen derhjemme i lighed med mange andre."

Værdighed frem for alt
Men argumenterne for selv at bestemme over afslutningen på livet er mange.

"Det handler først og fremmest om værdighed for den enkelte. Den syge vil ikke være en klods om benet og ligge familien til last, og derfor vælger en del af lave en aftale med én, der vil hjælpe dem herfra, når tiden er inde. Det er jo sjældent hos de pårørende, i starten af sygdomsforløbet, at ønsket om assisteret selvmord findes. De fleste pårørende ønsker bare, at deres kære lever så længe som overhovedet muligt," fortæller Lise Stampe Møller-Jørgensen.

Og så handler det indimellem også om en frygt for smerter og frygten for at dø en uværdig død, når patienter ønsker at gøre en ende på deres liv.

AKTIV DØDSHJÆLP

Flere meningsmålinger viser, at syv ud af ti danskere bakker op om aktiv dødshjælp.

Etisk Råd er imod, men lægger vægt på mulighederne for at fremme livskvaliteten hos den døende og deres familie ved hjælp af medicin og andre hjælpemidler.

To af de sytten medlemmer erklærer sig åbne over for en eventuel lovændring. Resten er imod og advarer mod forholdet mellem læge og patient of forståelsen og forpligtelsen til at hjælpe.

Straffelovens paragraf 239 siger, at "den som dræber en anden efter den andens ønske, straffes med fængsel indtil 3 år eller hæfte i minimum 60 dage."

Den danske organisation En Værdig Død formidler kontakt mellem danskere, der ønsker aktiv dødshjælp.

Alternativet til aktiv dødshjælp?
Mulighederne for optimal smertelindring er der gode muligheder for.

"Der er meget, man kan gøre - også i den allersidste tid - for at give den syge den bedste afslutning på livet. Vi er blevet langt bedre til at smertelindre, så det er til at holde ud for patienten at være her. Det handler meget om at få det rette, palliative personale tilkoblet."

Og så handler det om at fortælle, hvad man ønsker. Hvad kan man forvente sig af sygdomsforløbet, hvordan bliver den sidste tid, hvor mange smerter kan man forvente, og hvem skal passe den syge til sidst?

"Ofte kan man godt forberede sig 'i tide'. Gøre sig tanker om, hvem der skal pleje og drage omsorg til allersidst. Hvad er dine ønsker, og hvor går dine grænser. Med god kommunikation og smertelindring kommer vi ret langt," mener Lise Stampe Møller-Jørgensen.

Aktiv Dødshjælp - midt i debatten
Det er politikerne og Etisk Råd sådan set enige i. En større indsats for smertelindring og bedre livskvalitet skal være vores alternativ til aktiv dødshjælp, i modsætning til lande som f.eks. Holland, Luxemborg og Belgien, hvor aktiv dødshjælp er lovligt. Sidstnævnte tillader nu også børn under 12 år - i særlige tilfælde - at vælge døden til i tilfælde af uhelbredelig sygdom. En mulighed, der slet ikke har været diskuteret herhjemme.

Debatten fortsætter, men der er endnu intet, der tyder på en ændring i lovgivningen herhjemme, hvor der er underretningspligt, hvis man hører om et menneskes planer om selvmord, uanset hvor mange smerter, vedkommende har.

"Hos Kræftens Bekæmpelse gør vi selvfølgelig altid meget ud af at tale med patienterne, hvis de har planer i den retning og ofte inddrager vi netværket med patientens tilladelse " siger Lise Stampe Møller-Jørgensen.

"Men mit klare indtryk er altså, at selv om alvorligt syge mennesker ofte strejfer tanken om selv at bestemme, hvornår livet slutter, så ønsker folk generelt at leve. De tager ikke en masse piller eller sørger for på anden måde at slutte livet for egen hånd. De fleste vil gerne leve så længe som muligt".

Besøg Kræftens Bekæmpelse på www.cancer.dk