Sundhed er vigtigere end drømmekroppen!
Udgivet første gang 10. juni 2014. Foto: Shutterstock
Vi kender alle sammen til, at vi gerne vil dyrke motion og få en sund og stærk krop. Men for nogle kan træningen og kampen for ens drømmekrop tage overhånd, og man ender med at stå en en fedtprocent, der er alt for lav i forhold til, hvad der er sundt.
Når man taler om fedtprocent hele generelt, afhænger den af alder og køn. Man siger dog at fedtprocent for kvinder skal ligge mellem 21 og 33 procent, og fedtprocent for mænd skal ligge mellem 8 og 20 procent, ifølge falck.dk.
Fedtprocent kvinder: Fedtprocent kan påvirke dit helbred
Hvis man dyrker meget sport, er det naturligt, at man gerne vil have sin fedtprocent i den lave ende, da det kan bidrage til, at man yder bedre.
Men hvis ens fedtprocent bliver for lav, kan det have alvorlige konsekvenser.
Hvis man har en meget lav fedtprocent, en utilstrækkelig ernæringstilstand og er undervægtig, kan det nemlig føre til knogleskørhed, knoglebrud, hormonelle forstyrrelser, præstationsforringelse, nedsat immunssystem, øget skadesrisiko og psykisk belastning.
Det er derfor vigtigt, at man tager det alvorligt, hvis ens fedtprocent er blevet for lav, skriver videnskab.dk.
Fedtprocent: Den norske model
I Norge har man nedsat et forbund, der skal være med til at sætte nogle retningslinjer, så elitesportsudøvere ikke kommer i ernæringsmæssig mangeltilstand, hvilket kan skade både deres sundhed og præstationsevne ifølge videnskab.dk.
De har derfor udviklet nogle specifikke grænser for, hvor lavt sportsfolks fedtprocent må være.
Fedtprocenten for en kvinde må ikke komme under 12 procent, og er der tale om en pige under 18 år, må fedtprocenten ikke komme under 14 procent.
Ved mænd hedder grænsen for fedtprocent 5 procent og for drenge under 18 år, er det 7 procent.
Kulhydrater - Hvad er kulhydrater og hvordan vælger man de rigtige?
Anbefalinger for fedtprocent kvinder:
Kvinder:
20-39 år =
Undervægtig: 1-21%
Anbefalet: 21-33%
Overvægtig: 33-39%
Meget overvægtig: >39%
40-59 år =
Undervægtig: 1-23%
Anbefalet: 23-34%
Overvægtig: 34-40%
Meget overvægtig: >40%
60-79 år =
Undervægtig: 1-24%
Anbefalet: 24-36%
Overvægtig: 36-42%
Meget overvægtig >42%
Kilde: Falckhealthcare.dk
Lav fedtprocent påvirker psyken
Psyken kan også påvirkes af lav fedtprocent.
Irritabilitet, depressioner, nedsat koncentrationsevne og generelt mangel på overskud er ikke ukendte resultater af for lav fedtprocent, og ofte vil man også kunne opleve at være utilfreds med dét, man ser i spejlet. Trods de mange anstrengelser, skriver sundhed.dk
I sidste ende er det vigtigt at huske på, at der selvfølgelig er forskel på folk og på hvor lav en fedprocent, man faktisk kan leve, med uden at det går ud over sundheden.