Løb eller gang: Hvilken motionsform skal du vælge?

Om du skal vælge løb eller gang afhænger af, hvad du gerne vil have ud af din motion.

Hvis du primært er fokuseret på kalorieforbrændingen, skal du vælge løb over gang, men hvis du ikke er bidt af løbedillen eller vild med at svede og træne hårdt, er der ingen grund til at få dårlig samvittighed.

Du kan nemlig gå en tur i stedet og stadig se forbedringer af dit helbred.

Løb eller gang - hvad er bedst?

Måske har du undret dig over, hvor lidt motion du egentlig kan nøjes med at lave og samtidig se forbedringer af dit helbred?

I så fald vil resultaterne fra et såkaldt metastudie, der analyserer på tidligere undersøgelser, muligvis være godt nyt for dig.

I metastudiet har forskere undersøgt, hvor meget du enten skal gå eller cykle for at minimere risikoen for at dø for tidligt af helbredssygdomme.

Konklusion er, at to timers rask gang om ugen minimerer risikoen markant. Det svarer til en daglig gåtur på cirka 20 minutter.

Undersøgelsen bør dog ikke være helt afgørende for, hvor kort tid du vælger at gå – eller løbe eller cykle.

Resultaterne viste nemlig også, at risikoen for for tidlig død blev reduceret yderligere desto mere fysisk aktivitet, deltagerne lavede.

Desuden anbefaler Sundhedsstyrelsen som minimum en halv times fysisk aktivitet om dagen for voksne mellem 18 og 64 år.

Forbrænder man det samme ved løb og gang?

Når vi træner, tænker mange, at det skal gøre ondt, før det gør godt, og måske er det derfor, at gang er undervurderet som træningsform.

En gåtur føles ikke udmattende og får det ikke til at syre i benene, men sætter alligevel hele kroppen på arbejde.

Når du går, er der tusindvis af muskelceller, som skal samarbejde, for at du kan bevæge dig fremad.

Gang er mindre hårdt for kroppen end løb og giver sjældent skader, fordi du belaster kroppen minimalt.

Derfor er gåture effektive, hvis du har knæ- eller rygskader, er overvægtig eller skal i form igen efter en graviditet.

Omvendt er løb en af de mest effektive former for konditionstræning, da motionsformen sætter fut i din puls og øger forbrændingen både under og efter træning. Vil du udregne, hvor meget du kan forbrænde på en løbetur? Så kan du læse med her.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man dyrker konditionstræning mindst to gange om ugen af hensyn til kredsløbets sundhed, og her er løb et effektivt redskab.

10.000 skridt om dagen?

Uanset om du vælger løb eller gang, giver motionstræning udenfor masser af frisk luft og lys, hvilket booster både din energi, immunforsvaret og humøret.

Den officielle anbefaling lyder på 10.000 skridt om dagen, men mindre kan måske også gøre det.

Et studie fra 2019 konkluderer nemlig, at lidt er bedre end ingenting, og at effekten af antal skridt begynder at stagnere efter 7500 skridt om dagen.

I studiet har forskerne fulgt 17.000 kvinder i alderen 62-101 år, og resultaterne viste, at de kvinder, der gennemsnitligt gik 4400 skridt om dagen, havde en signifikant lavere dødelighed sammenlignet med dem, der gik 2700 skridt om dagen.

Sundhedsforsker Bente Klarlund understreger over for TV 2 det vigtige i at være fysisk aktiv, også selvom det er på et lavere niveau.

– Det nye er, at selvom man ikke kan nå op på anbefalingerne, der ligger på 10.000 skridt om dagen, så får man betragteligt mere ud af at bevæge sig fra de 2700 skridt til 4400 skridt om dagen, siger hun.

Bente Klarlund understreger dog, at studiet ikke kan overføres til alle mennesker, og at det således kun gælder for ældre kvinder.

Her får du seks sundhedsmæssige grunde til at trække i traveskoene og begynde at gå.

Seks gode grunde til at gå

1. Gang styrker kredsløbet & hjertet

Du behøver ikke at løbe for at gøre noget godt for hjertet.

Når du går rask til, stiger pulsen, blodcirkulationen øges, og blodkarrene holdes elastiske. Derved forbedrer du hjertets og kredsløbets funktion og forebygger hjerte-kar-sygdomme samt forhøjet blodtryk og kolesterol.

Blandt andet har et studie foretaget blandt 72.488 kvindelige sygeplejersker mellem 40 og 65 år givet vigtig information om betydningen af fysisk aktivitet som led i at forebygge hjertesygdom.

Studiet viste, at uanset om sygeplejerskerne var tykke eller tynde, rygere eller ikke-rygere, eller havde arveanlæg for blodpropper i hjertet, var konklusionen den samme: Fysisk inaktivitet øger risikoen for hjertesygdom.

2. Gåture mindsker risiko for demens

I såkaldte tvillingestudier kan man sammenligne personer med forskelligt fysisk aktivitetsniveau men med samme genetiske baggrund.

Sådanne studier har vist, at fysisk aktivitet, hvad end det er løb eller gang, nedsætter risikoen for demens, mens dårlig kondition øger risikoen for demens.

Et svensk tvillingestudie konkluderede, at let fysisk aktivitet som gåture midt i livet reducerede risikoen for demens med 37 procent.

3. Ugentlige gåture giver mindre stress og flere positive følelser

Tidligere forskning har vist, at forundring og følelsen af at opleve noget storslået er godt for vores psykiske trivsel. Men nu konkluderer et amerikansk studie, at der ikke skal mere til end en ugentlig gåtur på et kvarter for at fremkalde denne følelse.

Du behøver altså ikke tage på tur til alverdens berømte nationalparker eller bjergkæder.

I stedet kan du opleve effekten ved at vælge en ny rute, hver gang du går, og samtidig gøre dig umage med at lægge mærke til detaljerne omkring dig.

4. Gåture beskytter mod kræft

Alle former for motion – cykling, dans, løb eller gang - forebygger og nedsætter risikoen for kræft. Det gælder bl.a. kræft i tyktarmen, livmoderen og brysterne.

Store befolkningsundersøgelser viser, at en fysisk aktiv livsstil, med for eksempel gåture på programmet, hvor man indimellem får pulsen op, nedsætter risikoen for mindst 13 forskellige kræftformer.

5. Gåturen gør dig kreativ

I et samfund, hvor vi skal være innovative og fremadsynede, er kreativitet et eftertragtet karaktertræk.

Og vi kan faktisk stimulere vores evne til at kombinere tanker på nye måder og få ideer.

En undersøgelse blandt universitetsstuderende har blandt andet vist, at deltagerne konsekvent gav mere kreative svar på spørgsmål i en test, når de gik frem for sad.

Måske er det en af grundene til, at gå-møder eller ’walk and talks’ er blevet så populære.

6. Fysisk aktivitet efter måltider stabiliserer blodsukkeret

Der er en tæt kobling mellem det at have et højt blodsukker efter måltider og udvikling af blodpropper i hjerte og hjerne.

Men fysisk aktivitet efter et måltid har vist sig at kunne reducere blodsukkeret.

Om du vælger løb eller gang er underordnet, men det kan være en god idé at lægge aktive aktiviteter ind i skemaet efter maden.

Det kan for eksempel være et gående telefonmøde, en trappetur i stedet for elevatoren eller luftning af hunden umiddelbart efter, du selv har spist.