Selvudvikling
24. april 2017

Så sundt er det at tage en dag fri fra arbejde

Du kan forebygge stress og andet ubehag ved at skippe dit arbejde for en dag. Læs her, hvorfor det kan være vigtigt at tage en mental helsedag.
Af: Christina Forsberg
Det er sundt for dig at tage en dag fri fra arbejde

En mental helsedag er en dag, der er dedikeret til dig selv. En dag, du tager for at forebygge udbrændthed og stress. Hvor du skipper jobbet og får en tiltrængt pause fra dit liv og din hverdag og herved kan forny din sjæl og fokusere på at få mere energi.

Derfor skal du aldrig føle dig skyldig over at tage en fridag – for du gør det for at undgå at tage en akut mental helsedag! Det skriver Elite Daily.

Læs også: Hav tid alene - det gør dig lykkelig

Sådan tager du en succesfuld mental helsedag

Det er jo nemt nok at melde dig syg fra arbejdet, hvis du har 39 i feber, men det kan virke sværere, når dine symptomer ikke er så synlige som influenzaen. Målet med en mental helsedag er som sagt at fange dig, inden du bliver nødt til at tage en akut mental helsedag, og derfor kan du forberede din fridag og arrangere dig i forhold til dit arbejde, så din dag bliver helt din egen og fuldstændig fri for pligter. Og på denne måde føler du ikke skyld over at være væk fra arbejdet.

Der kan være mange tegn på, at du trænger til en mental helsedag. Måske føler du dig fysisk udmattet? Måske sover du dårligt? Føler dig mentalt overvældet? I så fald er det tid til, at du tager en dag, hvor du fokuserer på at få lettet følelsen af pres og ubehag.

Læs også: 9 tegn på at du lider af udbrændthed

Chokolade på sofaen?

Kun du selv ved, hvad du mest har behov for på din mentale helsedag – ingen andre kan fortælle dig, hvad der virker. Måske er det et langt bad. At bruge tid sammen med en ven eller se Netflix en hel dag. Andre ting som at dyrke yoga eller at få en skøn massage kan også være enormt gavnligt. Eller måske har du bare lyst til at gøre rent i dit hjem eller lufte din hund i skoven. Du kan også bruge dagen til at tænke over, hvad der får dig til at føle dig presset, overveje dine prioriteter og fokusere på at øge din tilfredshed med arbejdet. Eller måske bare spise chokolade på sofaen? Valget er dit!

At få integreret afslapning i din hverdag vil på sigt hjælpe effektivt mod at få stress, så prøv at gøre dette til et mål. Men hvis din mentale helsedag ikke virker, kun virker kortvarigt, eller at du oplever, at du tager flere og flere af dem, så er det vigtigt, du erkender, at der er noget andet på færde. Når følelsen af at være godt brugt bliver til direkte depression eller angst, skal du søge hjælp.

Men se ellers din mentale helsedag i ny og næ som en måde at tage godt og ansvarligt vare på dig selv. For uanset hvad der sker på dit arbejde og i dit liv, så bør du være din egen topprioritet.

Læs mere om:

Læs også