Sundhed
28. januar 2013

16 sunde mellemmåltider

Her er forslag til 16 sunde mellemmåltider, som alle gerne må suppleres med ekstra grøntsager.
Af: af Jeanette Hansen, diætist, SlankeDoktor.dk
https://imgix.femina.dk/media/5d2422ef65884b1e84a4ac416c6cd9cb.jpg

Hvis du har taget et sundt valg om at ændre din livsstil, får du her gode råd til, hvordan du på en nem måde kan leve sundere:
Mellemmåltiderne giver dig en bedre forbrænding, en velfungerende appetitregulering og en større mæthed, så du undgår at overspise til hovedmåltiderne.

Mellemmåltiderne skal helst spises i løbet af dagen, mens du er aktiv. Spiser du dine mellemmåltider som natmad eller sen natmad, er der større risiko for, at kalorierne ikke bliver forbrændt.

1. 2 dl mager surmælksprodukt med 2 spsk. müsli eller grovflakes

2. ½ skive rugbrød med 1 spsk. frisk ost pyntet med peberfrugt og radise

3. 100 g frisk frugtsalat fx af kiwi, æble, pære, appelsin med vanillecreme rørt af 3 spsk. fromage frais med 1 tsk. vanillesukker

4. ½ skive rugbrød og ½ banan

5. 2 dl Cocio light og 1 skive groft knækbrød

6. Gulerod, agurk, blomkål skåret i stænger eller buketter med dip af 1 dl fromage frais rørt med krydderier

7. ½ skive fiberbrød med 1 spsk. mager smøreost eller frisk ost pyntet med agurk og peberfrugt

8. 2 dl kærnemælk blendet med lidt bær (som hindbær eller jordbær) og 1 tsk. sukker og ½ dl havrefras

9. 2 stk. fiberkiks med 3 spsk. mager hytteost eller rygeost og purløg, rødløg og radise

10. 1 skive groft knækbrød og 1 stk. pære

11. ½ skive rugbrød med 1 skive magert pålæg pyntet med salat, sennepspickles og karse

12. 1 kop grøntsagssuppe og ½ stk. grahamsbolle

13. ½ skive grovbrød med 1 skive pålægschokolade og ½ banan

14. 1 skive groft knækbrød og ½ dl (25 g) tørrede frugter

15. 2 dl kærnemælk med citronsaft og 1 tsk. vanillesukker og 2 spsk. grovflakes

16. 2 stk. grove skorper med 2 tsk. honning

Få hjælp til at tabe dig - meld dig ind i Mama Slank - i samarbejde med Slankedoktor.dk

Læs også:
Kyllingefrikasse
Pasta med kødsovs

Læs også