Den ældste søskende er ikke (nødvendigvis) den klogeste

Det er en sejlivet myte, at den ældste i en søskendeflok er den mest intelligente og ansvarsfulde. Læs mere om denne myte her >>

En anden myte lyder, at det mellemste barn ofte følger sig klemt mellem sine andre søskende og er meget opmærksomhedssøgende. Og så er der myterne om, at det yngste barn er den autonome og eksperimenterende, mens enebarnet er egoistisk og fylder meget...

Men er der egentlig hold i disse myter?

Det har Samvirke spurgt Per Schultz Jørgensen om. Han er professor ved Københavns Universitet og har i mange år har forsket i børns udvikling, dannelse og familierelationer.

Er den ældste i søskendeflokken den mest intelligente og ansvarsfulde?

Per Schultz Jørgensen mener ikke, at man kan sige, at den ældste nødvendigvis altid er den mest intelligente:

- Jeg tvivler stærkt på, at de ældste søskende er mest intelligente, og jeg tror, det er meget svært at dokumentere. Oftest bliver den ældste i en søskendeflok meget stimuleret af forældrene, og der er et pres på barnet i forhold til at lykkes i livet, men det handler ikke nødvendigvis om intelligens. Med hensyn til uddannelse tror jeg godt, der kan være noget om, at den ældste oftere tager en god uddannelse. Det er fordi, forældre ofte har nogle særlige krav til den ældste, som så bliver presset frem mod at tage en god uddannelse, vurderer han.

Til gengæld er den ældste søskende typisk den mest ansvarsfulde – i familiens rammer:

- Den ældste er meget ofte den mest ansvarlige i forhold til sine søskende, mens børnene er små. Forældrene ved jo ikke, hvor mange børn, de får, så derfor er det dem magtpålæggende, at det skal gå det første barn godt. Dermed bliver den ældste også et forbillede for de yngre og også en, der skal tage ansvar for sine søskende, siger professoren.

Uden for familiens rammer er de ældste søskende dog ikke nødvendigvis mere ansvarlige end andre – hverken som børn eller som voksne, mener han. Men når de er i familien, vil de let falde tilbage i den storesøskenderolle, de kender fra barndommen.

Er den mellemste i søskendeflokken klemt og opmærksomhedssøgende?

Hvad angår det mellemste barn, så mener Per Schultz Jørgensen, at der godt kan være noget sandt i myten om, at disse søskende er klemte og opmærksomhedssøgende:

- Mens de er børn, altså 5-10 år, kan man godt sige, at den midterste kan komme lidt i klemme. Den ældste kan klare sig selv, mens den yngste får den meste opmærksomhed. I midten sidder så et barn, som måske ikke er helt gammelt nok til at klare sig selv, og derfor kommer til at mangle noget kontakt med forældrene, siger han.

Det kan betyde, at den mellemste søskende føler sig overset og derfor vil gøre opmærksom på sig selv, råbe op, være kontrær og søge opmærksomhed. Det sker dog mest inden for familiens rammer, understreger han:

- Alle søskendeflokke har en rivalisering, hvor de kæmper om opmærksomheden fra forældrene – her skal den midterste kæmpe mere for det. Det kan godt blive en lidt besværlig rolle at være i midten, og så er spørgsmålet er, om de karaktertræk gør sig gældende resten af livet. Det gør de ikke - men de vil dukke op, når familien mødes.

Er den yngste i søskendeflokken autonom og eksperimenterende?

Professoren mener også, at den yngste i søskendeflokken sagtens kan være den autonome og eksperimenterende – men igen kan man ikke generalisere, pointerer han:

- Det er vigtigt at understrege, at familien er myternes felt. Når vi har ideer om de forskellige pladser i søskendeflokken, så er der sikkert noget om det i visse situationer. Men det er ikke en lov. Det gælder ikke generelt. Når udtryk som ’den yngste er den autonome’ eksisterer, vil man formentlig også blive mere opmærksom på tendensen, hvis det viser sig at være rigtigt. Både den ældste og den yngste i flokken kan være ligeså fastlåst af forældrene, som alle de andre. Familier er komplekse størrelser.

Er enebarnet egoistisk - og fylder det meget?

Derfor kan man heller ikke bare konkludere, at alle enebørn er egoistiske og fylder meget, siger Per Schultz Jørgensen:

- Det er der ikke belæg for at sige. Forskning vil pege på, at enebørn får meget opmærksomhed og vejledning i deres opvækst. Men når man ser på den længere bane, vil enebørn meget ofte både være tænksomme og reflekterende børn, men også børn som er socialt kompetente, og som lærer at tale med om mange ting.

Enebørn vil i perioder fylde meget, fordi de får meget opmærksomhed, og dermed kan de få nogle egoistiske tendenser. Men egoismen varer typisk ikke ved pga. den påvirkning, børnene får uden for hjemmet:

- Det er en kendsgerning, at børn bliver påvirket af venner, og der har institutionerne en fantastisk indflydelse på børn. Her socialiserer de og får en masse kompetencer. Børn får cirka tre fjerdedele af deres sociale påvirkning i institutioner, og det gælder også i høj grad for enebørn. Det er med til at flade den megen opmærksomhed, som man kunne forestille sig, steg barnet til hovedet, ud, slutter Per Schultz Jørgensen.

Her kan du se, hvordan du får de bedste sider frem i dit ældste, mellemste og yngste barn >>

Læs også:

Den yngste i søskendeflokken er sjovest

Din placering i søskenderækken påvirker din vægt

Din placering i søskenderækken bestemmer, hvilket job du får

Søskende - hvilken aldersforskel er bedst?

Sådan undgår du søskendejalousi

Ekspert: Vigtigt at behandle sine børn ULIGE

Derfor er det godt at få to børn

Her kan du finde sjovt legetøj til dine børn - helt uden skadelige stoffer! >>

Her finder du børne- og babytøj i høj kvalitet - billigt og med gratis fragt! >>

Her kan du finde jeres næste familieferie - til populære og børnevenlige rejsemål! >>