Familieliv
12. februar 2015

Hvor medbestemmende skal dit barn være?

Familieterapeut Michael Gunnersen opfordrer til, at forældre lader deres børn tage del i beslutningerne i og uden for hjemmet - men ikke ALLE beslutninger.
Af: Anne Romanelli
https://imgix.femina.dk/media/websites/mama/boernefamillie/gladfamiliespiserprim.jpg

Foto: Pantherstock

Det er ofte et stort diskussionsemne blandt forældre, i hvor høj grad børn må være medbestemmende i deres egen opdragelse.

Spørger man familieterapeut Michael Gunnersen, er det særdeles positivt at inddrage børn i beslutninger. Men det skal være beslutninger, som de kan overskue at tage og forstår konsekvenserne af.

Og det skal under alle omstændigheder være forældrene, der har det sidste ord, når det gælder de helt store beslutninger, understreger han.

Læs også: Forældre lærer selv børn at gennemtrumfe deres vilje

- Jeg synes helt klart, at børn skal inddrages i beslutninger, som de har kompetence til at overskue konsekvensen af, men der er stor risiko for, at barnet får for stor indflydelse, og at barnet kan få den opfattelse, at det bestemmer. Det gør barnet desværre også i for stor grad i mange familier. I bestræbelse på at inddrage børn giver mange forældre i højere og højere grad barnet lov til selv at forvalte tid, talent, lyster mm. Barnet bestemmer selv, hvad og hvornår de vil spise, hvornår de skal i seng osv. HUSK: Børn ved ALTID, hvad de vil, men sjældent hvad deres behov er!, forklarer familieterapeuten.

De små beslutninger giver barnet selvværd

Til gengæld er det godt at lade børn være medbestemmende, når deres valg ikke kan påvirke vigtigere ting som f.eks. deres spise- og sovevaner negativt, pointerer Michael Gunnersen.

Læs også: Sådan siger du nej til dit barn - uden at sige nej

- Det er godt, når barnet er med til at planlægge og bestemme dagligdagens gøremål, madlavning, borddækning og lignende. Her lærer barnet at samarbejde, og det er med til at give barnet selvværd. Det er også godt, når barnet forvalter sin egen leg, for det er barnet mange gange bedre til end voksne, påpeger han.

Vær ikke bange for at bestemme og stille krav

Når der omvendt opstår situationer, hvor du må skære igennem, skal du heller ikke være bange for at gøre det. Dit barn har nemlig også behov for at vide og føle, at der er konsekvens i din opdragelse.

Læs også: Børnepsykolog: Forældre i dag svigter deres børn

Det giver dem trygge rammer at agere indenfor og gør dem til harmoniske mennesker, forklarer Michael Gunnersen:

- Nogle forældre stiller verbalt krav, men de forventer faktisk ikke, at barnet indfrier kravet. I hvert fald ikke de første 3-7 gange, kravet formidles. F.eks. 'Nu skal vi hjem. Pak dine ting, så går vi.' Her kan barnet tit sagtens nå at lege, gemme sig, sige 'Nej, jeg skal først…' osv.
Det, som sker her, er, at barnet får erfaring med, at mor eller far ikke forventer, at jeg indfrier kravet før, at de har sagt det 3-7 gange, eller jeg først skal indfri kravet, når mor/far bliver gale. Stil krav, som I mener. Hvis I har tid til, at barnet skal lege, inden I skal hjem, så fortæl, at I har tid, indtil I siger, at nu skal I hjem. Her bestemmer forældrene, at tiden er til stede, men barnet bestemmer indholdet. Endvidere sparer man også barnet for evt. skæld ud og alle de 'tests', barnet nu skal foretage på mor/far. Hvis børn oplever forældre, som stiller krav og mener, hvad de siger, så lærer barnet, at der er konsekvens. De oplever at blive taget alvorligt, også på deres handlinger. De bliver hele mennesker, som kan tage andre mennesker alvorligt og kan forholde sig ordentligt til andre. Der sker en positiv socialisering, uden barnet føler, at det mister noget.

Læs også