Skønhed
4. oktober 2017

Efterårets største makeuptendenser

Hvordan skal vores øjne, læber og hud se ud dette efterår? To makeupartister giver dig deres bedste bud til efterårets makeuptendenser.
Af: Caroline Berge. Oversat og redigeret af Charlotte Kobberøe Fink
Efterårets største makeuptendenser

Foto: Panthermedia

Efterårets makeuptendenser

For mange af os er det nok nemmere at hoppe med på tøjmoden end på de tendenser, vi ser i makeuppen, for mange af os har en tendens til at sværge til den samme basismakeup. Men faktisk er din makeup en nem og hurtig måde at pifte dit look op på.

Hent inspiration i efterårets makeuptendenser, når de to norske makeupartister Tatjana Weddegjerde og Linda Wickmann fra henholdsvis Pudder Agency og Max Factor giver dig deres bedste bud:

Husk ikke at lave disse fem klassiske makeup-fejl, når du får inspiration fra efterårets makeuptendenser

Øjne:

Metalliske effekter:

I tøjmoden ser vi en tendens med skinnende og metalliske nuancer, og dét ses også i makeuppen, hvor metalliske pigmenter har indtaget vores øjenskygger.

Rødlige nuancer:

Er du ikke til de skinnende effekter, så er der også knald på farvepaletten dette efterår. Vinrød og rød er populære farver, og selvom det måske kan virke voldsomt med rød øjenmakeup for mange, så kan du også implementere den i en mere mild grad. Tænk fx i lette strøg i stedet i stedet for en helt intens farve. Men har du mod på det, så kan du altså også gå all in og bruge farven til eksempelvis smokey eyes.

Blålige nuancer:

Lilla og blå er også farver, vi ser i makeuppen dette efterår, men vælg gerne en dybblå nuance fremfor 70’ernes pastelblå. Blå er dog en farve, som i en intens udgave ikke altid klæder alle, så brug farven varsomt. Invester eksempelvis i en mørkeblå eyeliner eller mascara.

Hvis de ovenstående farver bliver for vilde til dig, så råder makeupartisterne til, at vi også sagtens kan bruge mere neutrale skygger til efteråret. Vi skal bare vælge dem i en lidt dybere farve, end vi plejer, og bruge lidt mere af dem – når månederne er mørke skal makeuppen nemlig generelt være lidt mere dyb og intens, end den skal om sommeren.

Eyeliner:

Eyelineren er også i fokus netop nu. Det vrimler med forskellige slags, så du kan lege med eyelineren ligeså tosset, du vil. Faktisk er eyeliner-art, hvor eyelineren eksempelvis er lagt længere oppe på øjenlåget eller oppe under øjenbrynet (!) noget, som er set på catwalks verden over, så der er rig mulighed for at eyeline-løs. Er du mere til et afdæmpet look, så brug eyelineren som supplement til din øjenskygge for at få et mere intenst look.

Bryn:

Brynene er stadig en essentiel del af makeuppen. Og den naturlige tendens fortsætter, hvor brynene ikke må se for hårde og optegnede ud. Red dem og hold dem eventuelt på plads med en bryngel, men tegn kun brynene op der, hvor de trænger til det. Så undgår du, at de ser for oversminkede ud.

LÆS OGSÅ: Her røber makeupartisten sine 7 bedste tricks

Læber:

Dette efterår er der stadig fuld fokus på læberne. Både bærfarver og de helt dybe nuancer hitter, og så skal læberne enten var helt matte eller helt skinnende. Mange makeupmærker er begyndt at lave læbestifter, som er udviklet til at give en helt mat farve. Vil du hellere have, at dine læber skinner, så gå efter en læbestift med shine-effekt eller en lipgloss.

Hud:

At huden ser sund og naturlig ud er det vigtigste, så ansigtet må ikke være oversminket med for hård contouring. Til gengæld må vi gerne bruge produkter, der får vores hud til at skinne og glæde de rigtige steder som kindben, kæbeparti, pande, tindinger og næse, så vi får et friskt udtryk.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_3.png

Læs også