Rejser
10. februar 2011

Rovos Rail, Sydafrika

Gennem fugtig jungle og frodige bananplantager. Over isknitrende bjergpas og langs dramatiske klippekyster. Alt sammen om bord på nogle af verdens mest luksuriøse tog, hvor maden er udsøgt, og omgivelserne svarer til de fineste hoteller. Det samme gør prisen. Men man har jo lov at drømme…
Af: Hanne Høiberg
https://imgix.femina.dk/media/8bc550567d894f70b8f5f739a51e887e.jpg

Foto: Willy Tang, Ran Bambridge,Rovos Rail

3 andre fantastiske togrejser:




Glacier Express, Schweiz



Royal Scotsman, Skotland




Eastern & Oriental Express, Thailand/Malaysia

Kan man forestille sig en bedre måde at se Sydafrika på end fra et af verdens mest luksuriøse tog, Rovos Rail, indrettet i elegant nostalgisk stil med træpaneler, polstrede møbler og airconditionerede suiter, nogle endda med eget badekar i badeværelset?

En af selskabets mest populære ruter har afgang en gang om ugen fra Caprain Park Station lige uden for Pretoria.

Over to døgn kører toget de 1600 kilometer til Cape Town. Bl.a. gennem det græsklædte guldmine-land Highveld og de fascinerende øde klippeområder ved Great Karoo.

Når toget nærmer sig den sydlige del af det afrikanske kontinent, ændres landskabet.

Nu er det de imponerende bjergformationer og frodige vinmarker, der fastholder opmærksomheden, indtil det flade, markante Table Mountain dukker frem og fortæller, at Cape Town er i vente.

FIND OS PÅ FACEBOOK, OG BLIV OPDATERET OM REJSEGUIDER OG MEGET MERE...

Læs også:




Aqua Dome - Østrig




Forført af Nilen




Tag på ski i weekenden

Måltiderne indtages i spisevognen, indrettet i victoriansk stil.

Nystivet damask på bordene, tyndt porcelæn og krystalglas er en selvfølgelighed, som komplimenterer de udsøgte retter, baseret på friske lokale råvarer.

Hertil serveres naturligvis de fineste sydafrikanske vine.

Rovos Rail, Pretoria-Cape Town, tre dage/to nætter. Billetpris fra 10.130 kr. www.rovos.com

Læs også