Kylling med couscous og ratatouille
Foto: Bjørn Jakobsen
Til ratatouille kan du tømme grøntsagsskuffen eller købe de grøntsager, du kan lide. Traditionelt består retten af tomater, løg, courgetter, peberfrugt og aubergine, som sauteres i olivenolie.
Kylling med couscous og ratatouille
4 pers.
Tid: 1 time
Det skal du bruge til kylling med couscous og ratatouille
4 kyllingelår med overlår
Salt, peber
2 dl couscous
4 dl bouillon
600-800 g grøntsager f.eks. tomat, rødløg, hvidløg, fennikel, peberfrugt, squash, aubergine
Friske eller tørrede krydderurter
Prøv også denne skønne ret med couscous, chorizo og bagte rødbeder
Sådan laver du kylling med couscous og ratatouille
Tænd ovnen på 220 grader. Læg kødet på en bageplade med bagepapir. Krydr godt med salt og peber og steg kødet i ovnen i i alt 45 min.
Hæld couscous i en skål og hæld kogende bouillon over. Lad det trække i 10 min.
Skyl og rens grøntsagerne og skær dem i mindre stykker. Sauter dem i olie - begynd med aubergine og squash og herefter de øvrige. Krydr med salt og peber og smag til med krydderurter.
Server de stegte kyllingelår med couscous og ratatouille.
Har du købt en hel kylling, selvom du kun skulle bruge lårene, kan du gemme brystkødet til denne dejlige opskrift på asiatisk kyllingesalat
Hvad er der til dessert? Har du ikke fundet ud af det endnu, kan du passende tage et kig i det fristende dessertgalleri her: