Skønhed
19. april 2013

Sådan vælger du den rigtige solcreme

Det kan være svært at finde frem til den helt rigtige solcreme, der både beskytter dig mod solens stråler og som passer til dig. Bader du meget skal du vælge en slags solcreme, mens du skal vælge en anden hvis du har sart hud.
Af: Webredaktionen
https://imgix.femina.dk/media/sondag/2013/04/17/vaelg-solcreme/solcreme612x325.jpg

foto Panthermedia

Lige så dejlig og varmende solens stråler er, lige så farlige kan de også være. Er man en af dem, der i løbet af livet har nydt solens stråler lidt for meget, så kan konsekvensen være, at man begynder at udvikle rynker for tidligt, man kan udvikle pigmentforandringer, og den mest alvorlige konsekvens af for meget sol er kræft.

LÆS MERE: Pigmentforandringer - sådan undgår du dem

Derfor er det vigtigt at følge Kræftens Bekæmpelses solråd.

- Man skal først og fremmest undgå at blive solskoldet. Samtidig er det også den samlede mængde af UV-stråling, danskeren får gennem livet, der udgør en risiko. Men vi siger ikke, at man ikke skal være i solen. Den bidrager jo også med noget godt, f.eks. D-vitamin. Man skal bare tage sine forholdsregler og huske at solbeskytte sig, siger Peter Dalum, der er cand.scient. og chef for Kræftens Bekæmpelses solkampagne.

Derfor skal man huske solcreme, når man opholder sig i solen.

Vil du gerne blive bikiniklar til sommeren - under artiklen finder du 10 tips til at få en flot og flad mave.

Find en solcreme der passer til dig

Her får du hjælp til, at finde den solcreme, der passer til dig.

LÆS MERE: Få lækre lår med denne simple øvelse

Når du skal købe en solcreme, er det vigtigste, at den skal være minimum solfaktor 15.

Den skal beskytte mod både UVA- og UVB-stråler.

Det kan også være en god idé at købe de Svanemærkede produkter, fordi der så er sat en grænse for, hvor mange miljøbelastende stoffer der må være i cremen.

Vælg denne solcreme hvis du …

… tænker på miljøet
Når en solcreme er økologisk, betyder det først og fremmest, at de planter, der er brugt til at lave cremen, er dyrket økologisk. Nogle økologiske cremer har også krav til indholdsstoffer, men det er altid en god idé at tjekke indholdsdeklarationen, hvis du for eksempel vil undgå parabener, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

… har sart hud
Selv om en solcreme er Svanemærket, kan den godt indeholde parfume, så vil du gerne undgå kombinationen af parfume og sol på huden, hvilket godt kan være en skrap cocktail, skal du kigge efter solcremer, der ikke indeholder parfume.

… bader meget
Er du meget ved stranden, eller er du meget aktiv, så du sveder mere end normalt, og så er det en god idé at bruge en vandfast solcreme. Husk bare, at du ikke skal tørre sig hårdt med håndklædet, når du for eksempel har været i vandet, så tørrer du også din solcreme af. Dup dig i stedet tør.

… gerne vil have at det er nemt
Hvis du er meget ude i løbet af en dag, kan det være praktisk at bruge en solcreme, som du kun skal smøre på én gang om dagen. Men husk, at du ikke kan bruge den som undskyldning for at være ude i solen hele dagen.

… vil snyde dig brun
Med en selvbruner kan du få en flot kulør helt uden at komme ud i solen, og det er faktisk ikke så svært. Det kræver bare, at du giver dig god tid til at bruge selvbruneren cirka en gang om ugen. Men husk! En selvbruner er ikke en solcreme, så den beskytter dig ikke mod solen.

Læs mere om:

Læs også