Mad
10. december 2015

Sådan laver du selv chokoladeroulade

Vi er vilde med chokolade, og med denne lækre opskrift på chokoladeroulade får man sin lyst til chokolade dækket. Den smager nemlig vidunderligt.
Af: Louise Dandanell Ørsted
Sådan laver du selv chokoladeroulade

foto Martin Tanggaard

Ingredienser til chokoladeroulade:

Creme:

200 g chokolade

1 dl piskefløde

2 spsk stærk kaffe

50 smør

1 æggeblomme

75 g flormelis

Sukkerbrødsdej:

3 æg

100 g sukker

75 g mel

25 g kakao

1 tsk bagepulver

Pynt:

1½ dl abrikosmarmelade uden hele frugter

Marcipan, udrullet, 200 g

30 g mandelsplitter

100 g chokolade

Frysetørrede hindbær

Server din chokoladeroulade med varm chokolade - her får du Mette Blomsterbergs opskrift!

Sådan laver du chokoladeroulade

Hak og smelt chokoladen i en lille gryde med fløde, kaffe og smør. Afkøl og pisk æggeblomme og flormelis i.

Tænd ovnen på 180 grader.

Del æggene, pisk hviderne stive og pisk blommerne lyse med sukker.

Bland mel, kakao og bagepulver og rør det i æggesnapsen.

Vend hviderne i dejen.

Bred dejen ud på en bageplade, ca. 30 x 35 cm, og bag den i 10 min., til den er lysebrun og gennembagt.

Vend bunden ud på et stykke bagepapir drysset med sukker. Træk papiret af og læg det over dejen igen med et fugtigt viskestykke over, til bunden skal bruges.

Bred cremen ud på bunden og rul den sammen som en roulade.

Varm marmeladen op, til den bliver flydende, og smør den over rouladen. Dæk med marcipan.

Rist mandelsplitterne på en varm pande.

Smelt chokoladen over vandbad, pensl den på rouladen og drys frysetørrede hindbær, mandelflager og pynt over.

Rouladen holder sig godt på køl.

Vil du have mere chokolade? HEr får du masser af lækre opskrifter fyldt med chokolade!

https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200_1.jpg

Læs også